Hvor skal man bo i Frankfurt? Bedste hoteller og områder

Hvor skal man bo i Frankfurt?

Frankfurt am Main er en af Tysklands største byer – og det er en af de vigtigste byer set fra et økonomisk perspektiv. Byen er hjemsted for den europæiske centralbank og for mange store tyske virksomheder.

Alene af den grund er der mange forretningsrejsende, som regelmæssigt besøger Frankfurt.

Men byen formår også at tiltrække turister, blandt andet på grund af de kendte museer, den gamle bydel, og de imponerende skyskrabere som jo er lidt usædvanligt for en europæisk by at have.

Men hvor skal man bo i Frankfurt? Vil vil komme med et par hotelanbefalinger, så du kan finde det ideelle sted at overnatte, uanset om du er turist eller forretningsrejsende.

Samtidig vil vi tage et kig på de vigtigste nabolag og områder i Frankfurt, da det giver endnu mere viden om, hvor i byen det er godt at opholde sig.

Bedste hoteller i Frankfurt

Herunder anbefaler vi et par af de bedste hoteller i Frankfurt. Først et centralt hotel, der passer til alle rejsende, dernæst et budgethotel, og til sidst et luksushotel som henvender sig til forretningsrejsende samt turister med øget behov for ekstrafaciliteter. Vi anbefaler også et hotel i nærheden af Frankfurt lufthavn, da byen har en af de største lufthavne i verden, og da det for nogle rejsende er praktisk at være tæt på.

Centralt hotel i Frankfurt

NH Frankfurt City – Book her

NH Collection Frankfurt City er et af de mest centrale hoteller i Frankfurt. Det ligger i det nordøstlige hjørne af Altstadt, det vil sige i den indre del af Frankfurt og i et af byens mest historiske nabolag.

Det er et flot og moderne 4-stjernet hotel med rimelige priser. Dobbeltværelser hos NH Frankfurt City går som regel for omkring 800 kroner pr. nat hvilket er yderst rimeligt. Det er billigere end hos mange af de omkringliggende hoteller, mens kvaliteten hos NH er tilsvarende eller endda højere.

Værelserne er meget lyse og rummelige. De er flotte og rene. Der er alle de nødvendige faciliteter, både på værelserne og i fællesområderne. Personalet hjælper gerne, hvis du har brug for noget, og de giver endda også tips til hvad du kan opleve i nærområdet. Du bør bestille dit værelse med morgenmad, da der serveres en rigtig god (og sund) morgenmad som kan give en ideel start på dagen.

NH Frankfurt City henvender sig især til rejsende, som er på storbyferie og som vil være nær shopping, seværdigheder og restauranter. Men hotellet benyttes også af forretningsrejsende. Solorejsende, par, og vennegrupper kan med fordel overnatte her. Gennemsnitligt modtager hotellet en vurdering på 8,4 ud af 10 af de tidligere besøgende. Det er en rigtig god karakter. Beliggenheden vurderes til 9,2 hvilket næsten ikke bliver bedre!

Reservér værelse hos NH Collection Frankfurt City her!

Billigt hotel i Frankfurt

Hotel Villa Florentina – Book her

Det trestjernede Hotel Villa Florentina er overraskende billigt. Man bliver næsten helt overrasket, da det ellers er et nydeligt boutique hotel i den velhavende del af Frankfurt (Westend).

Værelserne er velindrettede, hyggelige, forholdsvis rummelige, og med gode møbler. Der er trægulv, og de fleste dekorationer er røde og hvide. Hotellet er lokalejet og ligger i en villa som er lidt over 100 år gammel. Dog renoveret og moderniseret. Som navnet også indikerer, så er hotellet stærkt inspireret af Firenze og Toscana. Det ses både på værelserne, men også på fællesområderne som inkluderer en hyggelig have, som du har fri adgang til, hvis du overnatter på hotellet.

Hotellet har kun en lille håndfuld værelser, så det er vigtigt, at du booker i god tid. Der er både enkeltværelser og dobbeltværelser. Derfor henvender Villa Florentina sig mest til solorejsende, samt til par som rejser sammen.

Der er grønne områder nær hotellet, samt nogle fine spisesteder. Togstationen ligger også tæt på, hvis du planlægger en dagstur til en anden by i Tyskland, eller hvis du bare skal videre igen med tog.

Priserne starter omkring 450 kroner pr. nat. De kan være højere om sommeren, når der er mange rejsende, men generelt er priserne under gennemsnittet for hoteller i Frankfurt, så derfor er det klart det bedste billige hotel i byen. Det kan klart anbefales, og andre tidligere besøgende er enige. Hotellet har en vurdering på 8,8 hos Booking.com hvilket er særdeles godt.

Book overnatning hos Hotel Villa Florentina her!

Luksushotel i Frankfurt

Steigenberger Frankfurter Hof – Book her

Ønsker du en helt særlig oplevelse i Frankfurt?

Så skal du bo hos Steigenberger Frankfurter Hof. Det er et femstjernet hotel og et af byens klart bedste overnatningssteder.

Hotellet ligger i det historiske erhvervskvarter i den vestlige del af Zentrum-Altstadt. Det er et stort hotel med over 300 værelser, så der er næsten altid noget ledigt. Priserne starter omkring 1800 kroner pr. nat for de billigste værelser, men forvent at betale omkring 2.500 kroner pr. nat for et deluxeværelse med god udsigt. du kan også overveje at betale mere endnu og få en af de store suites hos Steigenberger.

Det er et historisk hotel i Frankfurt, og derfor er indretningen også meget klassisk. Du kan føle dig som en konge eller en dronning, mens du overnatter her. Møblerne er meget komfortable, service er i top, og hotellet byder på mange fine muligheder. Vi vil kvinder at få en skønhedsbehandling på hotellet, mens mænd bør besøge den traditionelle barbersalon inde ved hotellet. Derudover er der solterrasse, tyrkisk bad, fitness, massage, businesscenter, festlokaler, og meget mere – bare hvis du skulle få brug for det. Det er et hotel med mange faciliteter!

Steigenberger har flere restauranter – heriblandt Hofgarten, hvor der serveres en udsøgt morgenmad. Om aftenen kan du spise hos Restaurant Français – denne restaurant ligger på hotellet og har faktisk en Michelinstjerne.

Hvem henvender hotellet sig til? Uden tvivl den rejsende, som ønsker en unik oplevelse med luksus og stil, og som er villig til at betale ekstra for en oplevelse af allerhøjeste klasse.

Reservér dit værelse hos Steigenberger Frankfurter Hof her!

Hotel nær Frankfurt lufthavn

Moxy Frankfurt Airport – Book her

Mange danskere mellemlander i Frankfurt, når de skal ud i verden. Det kræver nogle gange en enkelt overnatning i byen – og her er det selvfølgelig fordelagtigt at være nær lufthavnen. Det kan også være, at du har været på ferie i Frankfurt, men har et tidligt fly hjem. I så fald er det igen oplagt at bo nær lufthavnen, så du er sikker på at nå dit fly, og så du har mindst mulig besvær med transporten.

Der er flere gode hoteller nær lufthavnen. Vores favorit er 4-stjernede Moxy Frankfurt Airport, der også har rimelige priser (starter omkring 550 kroner pr. nat).

Moxy er et flot og moderne hotel, hvor personalet sikrer, at du får den bedste og mest fleksible oplevelse. Du bliver mødt med en drink, efter du er checket ind. Der er naturligvis morgenmad på hotellet. Der er forretningslokaler, som frit kan benyttes, og der er skabe til opbevaring af små såvel som store kufferter og tasker.

Værelserne har god plads samt en moderne og ret kreativ indretning. Det er en god oplevelse at overnatte hos Moxy. De fleste rejsende har kun behov for at bo der en enkelt nat, men faciliteterne giver lyst til et længere ophold.

Der er en lækker lounge på hotellet, som er åben hele døgnet rundt, og som sælger snacks, drikkevarer, osv.

Hotellet ligger meget tæt på lufthavnen, og der er en shuttle som tager dig direkte til indgangen, når du skal af sted.

Book overnatning hos Moxy Frankfurt Airport her!

Bedste områder i Frankfurt

Sachsenhausen er den mest befolkede og kulturelt vigtigste bydel i Frankfurt. Det er også en af de flotteste, med beliggenheden direkte på sydsiden af Main-floden. Under 2. Verdenskrig blev store dele af byen bombet, men enkelte bygninger i Sachsenhausen bestod. Andre bygninger blev genopbyggede i årene efter krigen. I dag er der mange gode spisesteder og faktisk også mange barer i området. Derfor er Sachsenhausen både et godt sted at opholde sig, men også et område som er værd at besøge, hvis du overnatter i en anden bydel af Frankfurt.

Zentrum-Altstadt samt er nok det idelle nabolag for rejsende, der besøger Frankfurt for første gang, og som ønsker en god kulturel oplevelse. Det er byens dybe centrum, lige nord for Main-floden, og det er et meget charmerende område med seværdigheder, shopping, spisemuligheder, god transport, og naturligvis også masser af aktivitet. Det kan være et højlydt område, men kun på visse tidspunkter af dagen. Desværre er der faktisk ikke så mange hoteller lige i det dybe centrum. Der er nogle få der er rigtigt gode, men de fleste hoteller i Frankfurt ligger faktisk længere vestpå. Innenstadt er et andet navn for den centrale bydel, som ofte bruges af de lokale, og som løst forbindes med Altstadt. NH Frankfurt City er et godt og prisvenligt hotel i Zentrum. Steigenberger Frankfurter Hof er et luksushotel i området, som kan overvejes, hvis du ønsker en helt særlig oplevelse.

Bahnhofsviertel var tidligere et lidt kontroversielt område der mindede lidt om det røde distrikt i Amsterdam. I dag er det meste af området dog pænt, åbent og helt normalt. Måske med undtagelse af Taunusstrasse som stadig kan være lidt skummel. Kaiserstrasse er den mest kendte vej i bydelen, det er en kæmpe boulevard med flotte bygninger. Bahnhofsviertel er, som navnet angiver, tæt på banegården. Der er fine restauranter i området, lidt natteliv, og gåafstand til andre centrale bydele.

Bornheim er den mest traditionelle bydel i den nordøstlige del af Frankfurt. Det er meget populært blandt de lokale. De handler ofte ind og spiser ude i Bornheim. Der er nogle historiske bygninger, for eksempel det gamle rådhus på Bergstrasse. Et meget hyggeligt område i Frankfurt. Det er desuden lidt mindre turistet end de andre bydele og nabolag, så det er endnu en fordel. Det er et glimrende område for familier, som ønsker lidt mere fred og lidt mere plads, frem for en larmende storbyoplevelse.

Westend er det rige og eksklusive område, lidt nordvest for det dybe centrum af Frankfurt. Mange velhavende mennesker bor i Westend. Der er rigtigt mange hoteller i området, så turister kan også nemt overnatte i bydelen. Generelt er Westend mere roligt end andre nabolag i Frankfurt, og det er helt klart et meget behageligt område at befinde sig i. Infrastrukturen er formidabel, og der er desuden attraktioner som Messeturm – Europas næsthøjeste bygning. Et rigtigt hyggeligt hotel i Westend er Hotel Villa Florentina som i øvrigt er forholdsvis billigt.

Nordend er stedet med gode restauranter til fornuftige priser. Der er også flotte grønne områder og generelt ro på. Flere af byens bedre hoteller ligger i denne bydel.

Priser i Frankfurt

Frankfurt har et væld af hoteller, så du kan faktisk overnatte i alle prisklasser.

De billigste hoteller i centrum af byen har priser der starter omkring 400 kroner pr. nat. Gennemsnitligt skal man dog nok regne med at give lidt over 1.000 kroner pr. nat for at bo hos et af de bedre hoteller i byen. Dertil er der selvfølgelig de særlige luksushoteller med høje priser, men hvor man selvfølgelig også får rigtigt meget for pengene.

Priserne kan selvfølgelig også variere ud fra bydel. Der er rigtigt mange dyre hoteller i Zentrum, i Sachsenhausen, og i Westend som er de mest populære områder.

Mange overvejer hvor de skal bo i Frankfurt med prisen som en af de vigtigste faktorer. Derfor er det trods alt ret positivt, at du finder mange forskellige muligheder, og stort set altid kan finde et overnatningssted, der passer til dit budget.

Ferielejligheder koster typisk noget nær det samme som et godt hotelværelse. Det er altså en smagssag, hvad man foretrækker. Generelt er det nemmest at vælge et hotel, især i en by som Frankfurt hvor der netop er så mange hoteller og en så god infrastruktur for folk, som kommer og overnatter.

Det kan du lave i byen

Frankfurt har mange gode seværdigheder og attraktioner.

Vi vil anbefale, at du læser vores generelle Frankfurt rejseguide for at få styr på, hvad du kan lave og dermed planlægge lidt forud.

Praktiske tips

Her er nogle praktiske tips, når du skal finde ud af hvor du skal bo i Frankfurt, og særligt når du faktisk booker dit hotel:

  • Overvej hvad du ønsker – et billigt hotel, et almindeligt hotel, eller et luksushotel
  • Overvej om du er interesseret i et særligt område, eller om du bare vil være centralt (hvilket altid er godt)
  • Tjek vores hotelanbefalinger og se, om et af dem passer til dine behov
  • Ellers så gå til Booking.com og lav din egen søgning
  • Det er klogt at booke hotel et par uger inden afrejse
  • På den måde får du nemlig den bedste pris
  • Efter du har booket hotel, bør du skrive adressen ned
  • Ved ankomst i Frankfurt lufthavn kan du tage taxi indtil centrum og blive kørt direkte til adressen
  • Vi vil anbefale at tilkøbe morgenmad på hotellet, da det er nemmere at spise på hotellet end at skulle finde mad ude
  • Medbring euro i kontanter, da det stadig er mest almindeligt at betale med kontanter i Tyskland
  • Ellers handler det bare om at nyde turen!

Konklusion

Frankfurt am Main er uden tvivl en af Tysklands mest interessante byer. Det er også en rigtig stor by, og derfor er der flere gode områder. Hvor skal man bo i Frankfurt? Det håber vi, at du har fået svar på, efter du har læst denne artikel. Vi vil umiddelbart anbefale at bo i Zentrum-Altstadt, Sachsenhausen, Westend eller Bahnhofsviertel, da det er de mest centrale og spændende områder. Hvis du mangler hotelanbefalinger, så rul op til den øverste halvdel af artiklen og se vores råd. Ellers ønsker vi dig bare en rigtig god tur til Frankfurt!

Skriv en kommentar