Hotel i Warszawa – Hvor skal man bo i Warszawa?

Hotel i Warszawa centrum

Der kan være flere grunde til at besøge den polske hovedstad – for de fleste danskeres vedkommende vil det dog være turisme eller af sociale årsager. Hvor skal man bo i Warszawa på et kortere ophold? Se vores hotelanbefalinger og område beskrivelser her!

Warszawa er generelt en undervurderet by. Det er Polens kulturelle centrum, og du kan både opleve det traditionelle Warszawa i form af den gamle bydel, men også det nye Warszawa med skyskrabere og diverse attraktioner. Mange besøgende bliver imponerede, når de ser, hvor omfattende Warszawa egentlig er.

Selvom byen har været i stor vækst over de seneste årtier, er Warszawa stadig billigere end de fleste vesteuropæiske storbyer. Derfor er det muligt at finde et godt hotel i Warszawa til et fornuftigt beløb.

Herunder vil vi anbefale tre forskellige hoteller – et centralt hotel i Warszawa, et billigt hotel, samt et luksushotel. De to første er ideelle til alle typer af turister. Sidstnævnte er godt for turister med behov for særlige faciliteter, samt for forretningsrejsende. Længere nede vil vi også tage et kig på Warszawas bedste områder, hvilket er brugbart, hvis du skal være i byen i længere tid, eller hvis du selv vil kigge på flere hoteller og gerne vil kende lidt til områderne først.

Hotel i Warszawa centrum

Teatro Hotel – Book her

Teatro Hotel har en central beliggenhed i Srodmiescie, som mange opfatter som Warszawas bedste distrikt. Hotellet ligger lige i udkanten af den gamle bydel, og tæt på Wisla-floden, hvor mange af byens bedste restauranter og barer ligger.

Hotellet er firestjernet og byder på flotte, rummelige, rene og stilfulde værelser. Der er aircondition, tv og internet på værelserne. Som noget lidt unikt kan du få gratis mineralvand på flaske hos Teatro Hotel. Der er morgenmad og restaurant på hotellet, men morgenmaden skal som oftest bestilles ved siden af værelsesprisen og følger ikke altid automatisk med.

Priserne er ganske gode hos Teatro Hotel. Dobbeltværelser starter omkring 750 kroner pr. nat, og her får du rigtigt god værdi for pengene. Det er behageligt og komfortabelt at overnatte hos Teatro, og faktisk er det et af de bedst anmeldte hoteller i Warszawa.

Hos Booking.com får Teatro Hotel en gennemsnitlig vurdering på 9,4 ud af 10 hvilket er eminent. Hotellet egner sig især til kulturelt interesserede rejsende, som vil opholde sig centralt og godt kan lide lidt stil over deres ophold. Både seværdigheder og underholdning er lige i nærheden. Hvis det lyder som noget for dig, så book overnatning her!

Billigt hotel i Warszawa

Hotel Metropol – Book her

Et andet centralt overnatningssted er Hotel Metropol. Det ligger lige midt i den moderne bymidte, hvor du har rig mulighed for underholdning, attraktioner, og ikke mindst transport videre rundt i byen.

Dette hotel har flotte og simple værelser – stilen minder lidt om den minimalistiske skandinaviske stil, der er så populær for tiden. Værelserne er overraskende rummelige og byder på behagelige senge. Der er også en fin udsigt. Da Metropol er et billigt hotel, er der ikke al for mange ekstra faciliteter, men der er dog en rigtig god morgenbuffet, så du kan starte dagen med lidt energi.

Priserne starter ved bare 300 kroner hos dette hotel, så det er yderst billigt. Det er dog for et standardværelse. Hvis du har brug for et familieværelse, eller bare et lidt større dobbeltværelse, så vil prisen typisk ligge lidt over 500/nat, hvilket stadig er ret billigt.

Det er et glimrende overnatningssted for alle, som gerne vil være centralt i byen uden at betale en formue. Hotel Metropol er især populært blandt solorejsende, men alle kan overnatte der, og du kan reservere dit værelse lige her.

Luksushotel i Warszawa

Raffles Europejski Warsaw – Book her

Så er det tid til et luksushotel. Der er nemlig nogle rejsende, der foretrækker en oplevelse udover det sædvanlige, og i så fald handler det jo om at finde det helt rette overnatningssted.

Vi vil foreslå Raffles Europejski som er et af de mest kendte og historiske hoteller i Warszawa. Beliggenheden er fremragende, da hotellet ligger centralt i byen nær Kongeruten. Hotellet befinder sig i en traditionel bygning med masser af stil og charme. Der er rigtigt flotte omgivelser, og i det øjeblik du træder ind, vil du omgående se at der ikke er nogle kompromisser når det gælder kvaliteten. Alt er i orden, værelserne er store og behagelige, service er helt i top, og der er alle de faciliteter du kunne drømme om. Især en super imponerende bar, som altid er et besøg værd om aftenen.

Der er morgenmad a la carte og lækkert bagværk dagen lang. Hotellet har spa, sauna, pool og fitness. Der arrangeres gåture rundt i byen, hvilket kan være værd at overveje, hvis du vil have en guidet rundvisning af hele Warszawa. Raffles Europejski har sin egen kunstsamling på stedet, som du også kan få at se, hvis du spørger personalet. Alt i alt en super kvalitetsoplevelse!

Priserne starter ved 1500 kroner pr. nat for et dobbeltværelse og koster lidt over det dobbelte, hvis du vil have en suite. Den gennemsnitlige vurdering af dette femstjernede hotel er fremragende 9,6 ud af 10. Du kan se billeder og læse flere anmeldelser af hotellet hos Booking.com!

Bedste bydele i Warszawa

Her er nogle af de bedste bydele i Warszawa.

Stare Miesto

Hvor skal man bo i Warszawa? Den gamle bydel er et godt bud

Også kendt som den gamle bydel. Her er der farverige bygninger, monumenter, og masser af seværdigheder. Store dele af den gamle bydel er dog genopbygninger, da Warszawa blev hårdt ramt af bomber i 30’erne og 40’erne. Det er dog et meget flot område i dag, og Stare Miesto står på verdensarvslisten. Det er det bedste sted for turister som kommer til byen.

Srodmiescie

Overnatning i Warszawa centrum

Srodmiescie er navnet på et større område, der generelt betragtes som centrum. Stare Miesto (den gamle by) er bare et område i dette større distrikt. Generelt kan du forvente et godt ophold i Srodmiescie, selv hvis det er uden for den gamle bydel. Ordet Srodmiescie betyder reelt “downtown” så det siger lidt om, hvad du kan forvente dig af dette Warszawa område.

Powisle

Warszawa Powisle bydelen

Et meget populært nabolag, hvor man nemt kan socialisere. Det er et livligt område med mange unge mennesker. Takket være gode barer og caféer er dette stedet, du skal bo, hvis du ofte vil ud at drikke kaffe om dagen eller gå i byen om aftenen.

Praga

På den anden side af floden. Længe var Praga betragtet som et lidt skummelt område, men det er nu transformeret, og Praga er i dag centrum for kunst og kultur. Det er et af de få områder af Warszawa som ikke blev hårdt ramt under 2. Verdenskrig – derfor er der flere gamle bygninger her end i mange andre bydele.

Vistula

Dette er et løst betegnet område som reelt dækker begge sider af floden. Det er derfor ret centralt. Det gode ved Vistula er nattelivet og de moderne muligheder for underholdning. Der sker en del i dette område, især om sommeren, og det er ideelt til unge mennesker med fart på.

Mokotow

Et mere residentielt område som er roligt og sikkert. Det egner sig godt til familier samt alle rejsende, der ønsker en lidt roligere tur uden for meget larm. Mokotow-området har dog stadig nogle spændende ting at lave, og du kan nemt komme frem og tilbage til centrum, når der skal kigges på seværdigheder og shoppes.

Wilanow

Det mest eksklusive område af Warszawa, hvor de velhavende lokale bor, og hvor der også er nogle rigtigt fine hoteller. Hvis du vil være i gode og eksklusive omgivelser, så er Wilanow stedet. Der er også fine seværdigheder, blandt andet Wilanow paladset, som er en af de største attraktioner i byen.

Wilanow palads

Forberedelse til turen

Warszawa er ikke en by, der kræver alt for meget forberedelse. Turen dertil er forholdsvis hurtig, og det er nemt nok at finde rundt, når først du er fremme. Warszawa er langt mere organiseret, end de fleste tror. Dog er der nogle enkelte ting at forberede inden turen.

Du bør booke dit hotel inden afrejse. Det gør det hele meget nemmere. Nogle vælger at finde noget ved ankomst, men i så fald er priserne ofte højere, og man kan ende med at bo hos et hotel i Warszawa som ikke helt passer til de personlige behov. Derfor er det bedst at finde overnatning på forhånd, så du kan gå direkte til døren ved ankomst til byen. Vi henviser til vores hotelanbefalinger højere oppe i artiklen.

Derudover er det klogt at kende nogle enkelte ord på polsk. Mange taler engelsk, men det er rart at kunne nogle enkelte ord. Det er også fint at sætte sig lidt ind i områderne, så man kan navigere sig rundt uden problemer. Alle skilte mv. står jo på polsk.

Fra Warszawa kan du eventuelt tage dagsture til andre polske byer, da beliggenheden er ganske god. Det er meget billigt at tage med tog og busser i Polen. Derfor er der mange turister, der besøger flere byer på deres tur. Men det er noget, der godt kan planlægges i sidste øjeblik. Det afhænger også lidt af, hvor lang tid det tager dig at se de primære attraktioner i Warszawa, og hvor meget byen selv interesserer dig.

Konklusion

Warszawa er en super interessant by, som længe har været undervurderet. Danske turister er i højere grad begyndt at få øjnene op for Polen. Du kan opleve kultur i verdensklasse, og endda til forholdsvis lave priser.

Så hvor skal man bo i Warszawa som turist? Det håber vi, at du har fået svar på her. Der er forskellige muligheder, men vi vil klart anbefale, at du vælger et af de hoteller vi nævnte i starten. Hvis du selv ønsker at kigge på andre muligheder, så fokusér på områder som Stare Miesto, Srodmiescie og Powisle. Byen har noget for enhver smag. Du kan få yderligere inspiration ved at tjekke de mest populære hoteller i Warszawa lige her!

Skriv en kommentar