Valencia er et glimrende rejsemål. Det er Spaniens tredjestørste by, men den modtager betragteligt færre turister end mange af de andre iberiske destinationer. På sin vis er Valencia altså en smule undervurderet – for der er meget at lave, god mad, samt strand og storbyliv kombineret i ét.
Hvis du ønsker en god ferie til Valencia er det dog vigtigt, at du også finder et godt hotel i Valencia. Der er mange af slagsen, så derfor kan det godt være svært at vælge. Jeg har været i Valencia og set nærmere på mulighederne – denne artikel giver dig nogle klare anbefalinger.
Det drejer sig nærmere bestemt om et centralt hotel i den gamle bydel, et prisvenligt hotel der også ligger centralt, samt et luksushotel ved stranden. Det er nemlig altid rart med lidt forskellige muligheder, så der er noget for enhver smag. Jeg beskriver hvert af hotellerne herunder. Du får info om alt fra priser til værelser, service, beliggenhed og meget mere. På den måde bliver det nemt at vælge.
Lad os kaste os ud i det!
Indhold i artiklen
Centralt hotel i Valencia
One Shot Mercat – Book her
Dette hotel har beliggenheden i orden. Det ligger i Ciutat Vella, den gamle bydel, og har Valencias store marked utroligt tæt på. Det er et forholdsvis lille hotel, men det betyder bare, at der er mere service til de besøgende. Receptionen er døgnåben, og de taler flere forskellige sprog – typisk spansk, valenciansk, engelsk og fransk.
Hotellet har flotte og pæne værelser. Faciliteterne og møbleringen er ny og moderne, men der er dog stadig et klassisk præg på hotellet, som der også bør være.
Udover den gode beliggenhed og de lækre værelser, er der også nogle fine ekstra-fordele. For eksempel at dette centrale hotel i Valencia også har en udendørs pool. Det er især rart, hvis du besøger byen om sommeren, når det er varmt. Derudover er der restaurant, vaskeservice, daglig rengøring, gratis internet, bagageopbevaring, aircondition, tagterrasse og meget mere. Du kommer altså ikke til at mangle noget, når du overnatter her.
Beliggenheden vil dog altid være den største fordel ved hotellet. Du kan gå rundt til de fleste af Valencias historiske seværdigheder på mellem 5 og 10 minutter. Hvis du vil til stranden eller til en nyere bydel, så har du adskillige transportmuligheder lige i nærheden.
Prismæssigt kan du forvente at betale omkring 1.000 kroner pr. nat for et dobbeltværelse i lavsæsonen, og lidt mere om sommeren. Den eneste ulempe er, at hotellet kun har 22 værelser, og at der ofte er udsolgt et par uger i forvejen – men tjek altid ledigheden, for hvis du finder et værelse, så er det altid værd at slå til. Du kan endda være heldig med at finde et godt tilbud, hvis en anden har afbestilt. Jeg var engang heldig med at finde et værelse på hotellet stå helt ned til 600 kroner for en nat (på grund af en åbning i sidste øjeblik). Men det var også før coronavirus og krig, hvor priserne generelt var lavere.
Tidligere besøgende vurderet hotellet til en rating på 9,2 ud af 10. Det er intet mindre end fantastisk.
→ Se billeder af hotellet og book her!
Billigt hotel i Valencia
Ad Hoc Carmen – Book her
Hvis du ønsker at bo billigt og rart på samme tid, så bør du overveje dette hotel i Valencia. Det ligger ligeledes centralt – faktisk i en af de absolut bedste bydele. Ad Hoc Carmen ligger i El Carmen, som er et nabolag i Valencias gamle bydel. Her har du kort afstand til mange enestående seværdigheder (katedralen er fx kun 400 meter væk), og der er faktisk også flere gode restauranter i nærheden.
Gennemsnitsprisen er omkring 750 kroner pr. nat, men jeg har faktisk set tilbud helt ned til 600 kr. Og det er immervæk for to personer i et dobbeltværelse. Bestemt ikke dårligt – især ikke når vi tænker på beliggenheden og på de ganske udmærkede faciliteter.
Ad Hoc Carmen er nemlig et af de hoteller i Valencia, som har et af de bedste ry. Entréen giver omgående et fint indtryk, og det forlænges egentlig bare, når du møder personalet i receptionen. De er venlige, og selvom de ikke er fantastiske til engelsk, så fungerer det alligevel. Hotellet er flot, der er rene værelser, og internettet er overraskende hurtigt sammenlignet med andre hoteller.
En vigtig ting at tilføje er, at dette hotel er et af de få hoteller i Valencia, som er handicapvenligt.
Det er ikke et luksushotel, og der kan sagtens laves enkelte forbedringer. Men det er uden tvivl det hotel, hvor du får mest for pengene. Og det er der mange, der godt kan lide. Derfor har jeg også valgt at anbefale det her. Hotellet egner sig især godt til par, men alle typer af rejsende kan overnatte her – også solorejsende og store grupper af familier og venner.
→ Book dine overnatninger hos Ad Hoc Carmen her!
Luksushotel ved stranden
Las Arenas Balneario Resort – Book her
Hvis du foretrækker at være ved stranden, og hvis du samtidig ikke har noget problem med at betale lidt ekstra for luksus, så kan dette hotel i Valencia anbefales.
Der er tale om Las Arenas Balneario Resort, som ligger tæt ved kysten. Det er et femstjernet hotel ved Las Arenas, som er et af de mest populære strandområder i byen.
Las Arenas Balneario Resort modtager fantastiske anmeldelser fra næsten alle de tidligere besøgende. Det skyldes formentligt strandbeliggenheden, men også de mange glimrende faciliteter, som hotellet har at tilbyde.
Der er to store pools, en rigtig god restaurant, og mulighed for at få en ordentlig morgenbuffet. Værelserne er rummelige og rene – præcis som det bør forventes af et femstjernet hotel i Valencia. Service er i top, og du kommer ikke rigtigt til at mangle noget, når du overnatter her.
Hotellet ligger som sagt ved kysten, men der er stadig gode muligheder for at komme ind at se midten af Valencia. Centrum er nemlig ikke langt væk, og du kan hurtigt komme ind til de store attraktioner med taxi eller med offentlig transport. Det tager som regel omkring 30 minutter, men afhænger selvfølgelig af trafikken.
Forvent at skulle betale i omegnen af 1.500 kroner pr. nat uden for sæsonen, og cirka 2.000 kroner i sommermånederne. Det er dyrere end så mange andre hoteller i Valencia, men sammenlignet med femstjernede hoteller i andre byer, er det et beløb, som mange glædeligt betaler.
→ Tjek billeder og ledighed hos Booking.com!
Ferielejligheder
Det vrimler med ferielejligheder i Valencia. Jeg har selv boet i én af dem, første gang jeg var på ferie i byen. Den fandt jeg via Airbnb, og den var ganske glimrende. Der var mere plads og den lå i et mere lokalt kvarter, hvor der var en autentisk stemning.
Generelt er ferielejligheder billigere i Valencia, end de er i Barcelona. Udvalget er ganske pænt, så du har gode muligheder for at finde en lækker lejlighed til ferien.
Umiddelbart vil jeg mene, at det er bedst for de fleste turister at bo på hotel. Især fordi man ved ferielejligheder skal igennem mere planlægning, blandt andet i forbindelse med nøgleudveksling og lignende. Men der er bestemt også fordele ved ferielejligheder. Du kan nemt, hurtigt og sikkert finde én: Søg på Airbnb, og find en lejlighed der passer dig.
Hostels i Valencia
Hostels (på dansk: vandrehjem) er også populære i Valencia.
Der er ikke lige så mange af dem, som der er hoteller, og der er heller ikke lige så mange hostels, som der er i byer som Madrid og Barcelona.
Jeg har ikke selv overnattet hos noget hostel i Valencia, så derfor kan jeg ikke sige ret meget mere om det. Men jeg ved, at der er flere velanmeldte af slagsen, og jeg har snakket med folk i byen, der overnattede på hostels og havde gode oplevelser med det. Det gælder især unge mennesker som ønsker fokus på det sociale. Mange hostels arrangerer nemlig aktiviteter, og man er sikker på at bo på værelse med andre som også kommer for at opleve byen.
Hvis du vil lede efter hostels i byen, så kan du ligeledes bruge en side som Booking.com. De viser nemlig også hostels, du skal bare sørge for at sætte prisniveauet lidt lavt, når du søger, også er det nemt at komme frem til en oversigt med dem.
Det skulle være muligt at overnatte på hostels for mindre end 150 kroner pr. nat. Gennemsnitsprisen vil dog være omkring 200 kroner, hvilket stadig er enormt billigt.
Generelt om beliggenhed
I Valencia er naturligvis nogle områder og nabolag, som er bedre at bo i end andre. Byen er ganske sikker over det hele, så det er ikke det, der er udslagsgivende. Det handler i stedet om, hvad dine præferencer er. Hvis du foretrækker en strandferie, så skal du naturligvis overnatte tæt ved stranden. Cabanyal er i så fald det foretrukne område, da det er Valencias primære stranddistrikt.
Hvis du derimod er mest til seværdigheder, klassiske restauranter, natteliv og kulturelle oplevelser, så bør du overnatte i centrum af Valencia.
Valencia har en funktionel metro, adskillige busser og endda også lokale bytoge. Derfor er det relativt nemt at komme rundt. Ligesom i Danmark er der en populær cykelkultur i byen, så du kan også leje cykel eller løbehjul og komme rundt på den måde.
Byen er stor, men dog forholdsvis kompakt. Beliggenheden er således ikke altafgørende, når det kommer til transport og seværdigheder – det er mere bare for at få en god oplevelse og for at få fingeren på pulsen.
Hvor skal man bo i Valencia?
Hvis du vil på strandferie, så find et hotel eller en ferielejlighed ved Cabanyal. Her er du lige op af stranden, og du er stadig kun en hurtig tur fra centrum af byen. Las Arenas Balneario Resort er et luksushotel ved stranden, og selvom det er dyrt, så får du meget for pengene. Kan klart anbefales.
Men hvis du hellere vil være centralt i Valencia, hvor det meste sker, så anbefaler jeg, at du bor i Ciutat Vella. Det er den gamle bydel, hvor de fleste seværdigheder og attraktioner er samlet, og hvor der er meget at lave – både dag og nat. I Ciutat Vella er der forskellige nabolag. El Carmen og Barrio La Seu er kendt som de to bedste og mest interessante. One Shot Mercat er mit foretrukne hotel i den gamle bydel.
Det kan også være, at du foretrækker at være i en mere moderne del af Valencia. I så fald kan du overnatte i L’Eixample, en forholdsvis stor og moderne bydel, hvor der er meget forretningsliv, meget shopping og flere gode hoteller. Nabolaget Ruzafa er også oplagt – især hvis du er ung og gerne vil feste. Benimaclet, som er de studerendes område, er ligeledes godt til dette formål.
Ellers er der det residentielle Mestalla, hvor de dog har det store fodboldstadion og flere gode restauranter. Her er der især mange ferielejligheder, så hvis du er til den ferietype, er det værd at overveje.
Generelt er du dog fint på plads, hvis bare du enten er i centrum af byen eller nær stranden. Det er nemt at komme rundt i Valencia, og byen er kendt for at være ganske sikker nu om dage.
Så hvor skal man bo i Valencia? Det afhænger af personlige præferencer, men jeg anbefaler især Cabanyal (til strandelskere) samt El Carmen, Barrio La Seu og L’Eixample (til dig der vil mærke byen).
Konklusion
Valencia er en virkelig dejlig by, som dog ikke er synderligt velbesøgt blandt danskere. Jeg anbefaler klart, at du bryder strømmen og besøger Valencia frem for flere andre spanske byer – eller i hvert fald som et led i en længere spansk ferie. Hvad end der passer dig, så er jeg næsten sikker på, at du vil synes godt om Valencia.
Find et godt hotel, ankom til byen og nyd ferien – det er en rigtig god strategi. Læs vores artikel om Valencias bedste seværdigheder, hvis du mangler inspiration til, hvad du kan lave. Tak fordi du læste med!