Hvor skal man bo i Wien? Bedste hoteller og områder

Hvor skal man bo i Wien?

Fra et kulturelt synspunkt er Wien et af de bedste rejsemål i verden. Der er rigeligt med klassiske attraktioner, og derudover er det en flot og folkerig by med mange muligheder for underholdning. For at få den bedst mulige tur bør du booke et godt hotel i Wien på forhånd.

Men hvor skal man bo i Wien som turist? Der er forskellige muligheder, og vi vil gennemgå dem her. Først får du et par hotelanbefalinger – dernæst vil vi gennemgå Wiens mest centrale og populære områder.

Bedste hoteller i Wien

Alle rejsende har forskellige præferencer, så derfor vil vi anbefale 3 forskellige hoteller. Først et centralt hotel i Wien som er meget populært, dernæst et budgethotel for dig der vil spare, og til sidst et luksushotel hvis du er typen der ønsker et helt særligt ophold.

Hilton Vienna Park

Centralt hotel i Wien – Se billeder & book her

I den centrale del af Wien finder vi Hilton Vienna Park. Dette hotel ligger lige op af Stadtpark, som er et utroligt flot område. Du har gåafstand ind til de fleste vigtige attraktioner i byen, og der er også gode transportmuligheder. Hilton Vienna Park ligger i den østlige del af Innere Stadt, altså den indre by, men også lige på kanten af Landstraße som er et mere lokalpræget kvarter.

Hotellet er særdeles flot. Det er 5-stjernet og værelserne er nyrenoverede. Derfor kan du både få et ophold i en klassisk del af Wien, men hvor du sover komfortabelt hos et hotel, der lægger vægt på oplevelsen.

Værelserne har god udsigt udover enten byen eller parken (du kan selv vælge). De er lydisolerede, så der er ingen larm, når først du er inde. Værelserne er store og velindrettede – møblerne er af rigtig høj klasse. Der findes forskellige værelsestyper, som du kan vælge imellem når du booker. Adgang til den glimrende morgenbuffet kan tilkøbes. Hotellet egner sig generelt bedst til par og familier.

Normalt kan man være lidt mange for at skulle overnatte hos en kendt hotelkæde, da det ofte bare er det samme. Men i dette tilfælde har Hilton gjort en indsats i at indrette hotellet på en autentisk måde. Det er et af de bedste hoteller i centrum af Wien, og Hilton Vienna Park er populært blandt turister der besøger byen. Trods den 5-stjernede vurdering og den høje kvalitet er det et hotel, der er til at betale for. Priserne starter normalt omkring 1.000 kroner pr. nat for et dobbeltværelse, hvilket er en meget fair pris.

Book dit ophold hos Hilton Vienna Park her!

Hotel Austria

Billigt hotel i Wien – Book her

Ønsker du at bo i et flot hotel i centrum af Wien, uden det skal være alt for dyrt?

Så overvej Hotel Austria. Priserne starter lige over 500 kroner pr. nat på de billigste tidspunkter af året. Hvis du rejser om sommeren, vil det nok gennemsnitligt koste omkring 800 kroner pr. nat, hvilket stadig er billigt i forhold til andre hoteller i Wien.

Hotel Austria har en perfekt beliggenhed midt i Innere Stadt, som er den mest centrale bydel i Wien. Du har hurtig adgang til mange store attraktioner – selv hvis du bare går rundt i byen.

Hotellet er meget traditionelt og har en hyggelig østrigsk stemning. Det gør oplevelsen autentisk. Værelserne er som udgangspunkt ikke kæmpe store, men de er flotte og komfortable. Du kan give lidt mere og booke et af de store familieværelser hvis nødvendigt. Morgenmaden er middelmådig, men du kan spise ude i byen i stedet. Service er til gengæld på et rigtigt højt niveau, og der tales 5 sprog blandt personalet (heriblandt tysk og engelsk, naturligvis).

Hvis du vil have mest muligt for pengene, og hvis du vil have en god, autentisk oplevelse i centrum af Wien, så kan du trygt vælge Hotel Austria. Med en gennemsnitlig vurdering på 9 ud af 10 på Booking.com fra de tidligere gæster er det et meget vellidt hotel. Det er perfekt til solo-rejsende, vennegrupper og par.

Reservér dit værelse hos Hotel Austria her!

Steigenberger Hotel Herrenhof

Luksushotel i Wien – Se billeder & book her

Et flot 5-stjernet hotel i den vestlige del af Innere Stadt (indre by). Det ligger lige op af paladset Hofburg, og du kan forvente et eminent ophold, hvis du vælger Steigenberger Hotel.

Hotellet blev opført tilbage i 1913 og har haft ry som et af de bedste hoteller i Østrig lige siden. Værelserne er særdeles rummelige, veldekorerede, og meget komfortable. Møblerne er helt i top. Værelserne og fællesområderne i hotellet er dog indretterede i lidt forskellige stilarter. Du finder både områder i barok og i art deco. Udover den flotte stil er det meget renligt og roligt. De fleste værelser har en fantastisk udsigt.

Faciliteter er der nok af. Der er både et kæmpe spa-område, fitnesscenter, en meget fin restaurant, privat parkering ved tilkøb, forretningslokaler og festlokaler, og personalet kan hjælpe dig med at få billetter til seværdigheder, teatre, og særlige begivenheder som foregår i byen.

Du kommer altså ikke til at mangle noget. Mange rejsende kan godt lide at få en oplevelse, hvor der er styr på det hele, og hvor man uden bekymringer kan nyde sin tur i fulde drag. Steigenberger Hotel er perfekt til velhavende solorejsende, par som ønsker en særlig oplevelse, eller til forretningsrejsende som har behov for særlige faciliteter.

Der kan bookes superior-værelser, suites, samt suite med terrasse. Priserne starter omkring 1200 kroner pr. nat for superior-værelser. De fleste rejsende kommer dog for at overnatte i hotellets suites, og her skal du regne med en pris på cirka 2500 kroner for hver nat du tilbringer hos hotellet.

Book værelse hos Steigenberger Hotel Herrenhof her!

Gode områder i Wien

Wien har 23 forskellige bydele. De fleste af dem er interessante i deres egen ret, men der er dog kun nogle få af dem, som egentligt egner sig til beboelse for turister. Det skal nemlig handle om at være tæt på de store attraktioner og samtidig have fine kulturelle og underholdende muligheder i nabolaget. Herunder får du overblikket over Wiens bedste områder.

Innere Stadt

Også kendt som det første distrikt i Wien. Her ligger mange af de historiske attraktioner. Og du er tæt på de andre centrale nabolag, så det bliver ikke bedre. Det er et område, som du vil komme forbi som turist uanset hvad, så derfor kan du lige så godt overveje at overnatte i denne del af byen. De fleste kulturelt interesserede rejsende vælger at overnatte i Innere Stadt, når de skal finde hotel i Wien.

Leopoldstadt

Et unikt område langs Donau-floden direkte nord og vest for det dybe centrum. Det er mindre turistet end Innere Stadt, men rejsende kommer stadig forbi. Leopoldstadt er mere multikulturelt end de andre bydele i Wien, hvilket både byder på fordele og ulemper. Der er nogle fine seværdigheder, barer og spisesteder, især i den nordlige del af området, samt langs kysten til floden. Den sydlige del af Leopoldstadt har nogle parker, for ikke at glemme Wiens kendte golfklub.

Landstraße

Grænser op til både Innere Stadt og den sydlige del af Leopoldstadt. Det er også et område, som er lidt mindre turistet, men hvor der dog sker interessante ting. Der er flotte paladser i Landstraße, gode shoppingmuligheder, nemt at komme dertil og videre med offentlig transport. Og så er det ellers et forholdsvis almindeligt område, hvor mange mennesker simpelthen bare bor og arbejder. Det giver et lokalt vibe.

Josefstadt

Et meget populært område med seværdigheder, forretninger, studieliv og forholdsvis prisvenlige restauranter. Der er et solidt natteliv i Josefstadt. Josefstädter Straße har nogle gode muligheder hvis du vil shoppe.

Neubau

I den vestlige del af Wien centrum finder vi Neubau. Et populært område, hvor der er mange gallerier, museer, forretninger, og mange moderne attraktioner. Mange unge mennesker bor i Neubau. Det er nok den mest ‘hippe’ bydel i Wien over de seneste år.

Mariahilf

Mariahilfer Strasse Wien

Direkte syd for Neubau og stadig tæt på centrum. Et meget trendy område med fokus på shopping, underholdning og stil. Den kendte shoppinggade Mariahilfer Straße ligger her. Mange gode hoteller ligger i Mariahilf, blandt andet Leonardo Hotel, og du har hurtig adgang til togstationen Westbahnhof.

Wieden

Endnu et centralt område, syd for Innere Stadt hvor der er fine attraktioner. Karlskirche er en populær attraktion i Wieden. Der er også skoler, markeder, og barer. Du kan få et fint indblik i hvordan de lokale lever i Wien ved at overnatte her. Dog kan der også være mange turister på nogle dage.

Prisniveau i Wien

Wien har ry for at være en dyr by, og det er den også i forhold til flere af nabolandende. Du kan forvente, at Wien er lidt dyrere end de øvrige byer i Østrig, og desuden dyrere end nabolandende Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Italien. Prisniveauet er cirka på niveau med Bayern-regionen i Tyskland og kan minde lidt om niveauet i München. Heldigvis er Wien en del billigere end Schweiz. Så hvis du har prøvet at overnatte i Zürich, kan du se frem til lavere priser i Wien.

Hotelpriserne er dog rimelige nok. Det er muligt at bo til under 1.000 kroner pr. nat – på nogle tidspunkter af året er der hoteller der tager 500 kroner for en overnatning. De gode hoteller i centrum ligger dog ofte lidt over 1000. Luksushoteller et niveau højere, selvfølgelig.

Du kan dog forvente en rigtig høj levestandard i Wien. Det er en skøn by med styr på tingene, og hvor personalet hos de fleste væsentlige hoteller yder en rigtig god service.

Så når du overvejer, hvor man skal bo i Wien, bør du tage et kig på priserne, men det betyder ikke alt. Der er mange gode hoteller i fine områder som har fornuftige priser, og hvor du som minimum får en rigtig god oplevelse for prisen.

Rundt i byen

Det er vigtigt at overnatte centralt i Wien, og det er der heldigvis også gode muligheder for. Dog kan du nemt komme rundt via offentlig transport. Wien er også forholdsvis nem og behagelig at gå rundt i. At finde rundt er nemt, og der er nærmest smukke omgivelser overalt. Wiens U-bahn har 5 forskellige linjer og dækker næsten alle bydele. Sporvogne er også populære og har en lang historie. Taxi er altid en mulighed, hvis det skal være nemt og simpelt. Forsøg dog at gå så meget som muligt, da Wien er virkelig charmerende at opleve til fods!

Konklusion

Hvor skal man bo i Wien? Vi vil anbefale at bo i Innere Stadt, som er den mest centrale og traditionelle bydel i Wien. Her er der gode hoteller som Hilton Vienna Park og Hotel Austria, som er behagelige og som ikke koster en formue at overnatte hos.

Dog er der også andre interessante områder, som du kan overveje at overnatte i, hvis du har særlige interesser, eller hvis du allerede har prøvet at bo i det dybe centrum og gerne vil prøve noget andet. Her kan især Neubau og Mariahilf nævnes.

Mere er der vist ikke at sige i denne omgang. Hav en fantastisk tur til Wien, og husk at booke dit hotel lidt tid i forvejen, så du får den bedste pris!

Skriv en kommentar