Hvor skal man bo i Vilnius?

Hvor skal man bo i Vilnius

Vilnius er en overraskende god rejsedestination. Byen har masser af interessant kultur, gode restauranter, og forholdsvis billige priser. Du kan ofte finde prisvenlige og direkte flyruter til Vilnius, så det er en rejse der er nem at arrangere.

Et vigtigt skridt i planlægningen er også at finde overnatning. Så hvor skal man bo i Vilnius? I denne artikel anbefaler jeg mit eget yndlingshotel i byen som er godt og billigt hotel. Jeg gennemgår også byens bedste områder så du eventuelt selv kan finde flere muligheder.

Anbefaling af hotel i Vilnius

Hotel Congress er min hotelanbefaling i Vilnius

Hotel Congress – Book her

I 2022 tog jeg en hurtig tur til Vilnius, og jeg havde egentlig kun to krav til overnatningen – at det var centralt og at det ikke var for dyrt.

Valget endte med Hotel Congress, et ganske nydeligt hotel i den nordlige del af det historiske centrum og ganske tæt på det moderne forretningsdistrikt.

Man kunne gå rundt til det meste, så det var virkelig rart. Der er masser af seværdigheder, shopping og restauranter lige i nærheden. Omgivelserne føles ret sikre. Der er meget trafik om dagen, men om aftenen/natten er der mere stille.

Selve faciliteterne på hotellet var også glimrende. Mit værelse var ret lille, men det havde alt det nødvendige, og til én person var det glimrende. Rejser du med partner, børn eller venner, så har hotellet masser af større værelser til rådighed. Du skal blot vælge den rette værelsestype ved booking. Enkeltværelser og almindelige dobbeltværelser er billige hos Hotel Congress, så det er en fordel. Hotellet har også flere faciliteter til rådighed for forretningsrejsende, da mange netop rejser til Vilnius på grund af arbejde.

Morgenmaden er ganske glimrende og ofte inkluderet i prisen. Der er tale om en forholdsvis stor buffet med brød, pålæg, bacon og æg, frugt, samt søde ting som pandekager og kager. Med andre ord: Noget for enhver smag.

Hotellet er bemandet 24/7, så du kan altid henvende dig til personalet, hvis du har brug for noget.

Prismæssigt lyder startprisen på omkring 500 kroner pr. nat hvis du booker nogle uger i forvejen. For større værelser starter priserne normalt omkring 700 kroner. Overordnet er det ret billigt, hvis du gerne vil bo centralt i Vilnius.

→ Reserver værelse hos Hotel Congress her!

Bedste områder i Vilnius

Lad os desuden tage et kig på de bedste områder i byen Vilnius. Jeg har udvalgt mine tre favoritområder, og du får et ekstra hotelforslag i hvert af disse områder.

Senamiestis – Den gamle bydel

Den gamle bydel i Vilnius

Anbefalet hotel: Grand Hotel Kempinski – Book her

Den mest centrale del af Vilnius hedder Senamiestis. Her ligger den gamle bydel selvfølgelig, og det betyder også, at de fleste klassiske seværdigheder ligger her. Vi kan altså sige, at det er det bedste turistområde i Vilnius.

Flotte attraktioner i Senamiestis tæller blandt andet slotstårnet, rådhuset, domkirken og universitetet. Desuden er der den lange shoppinggade Pilies som har masser af gode butikker.

Restauranter er der også. Priserne er dog dyrere end i andre dele af byen, så det skal man være klar på. Til gengæld er restauranterne gode, så det betaler sig i sidste ende.

For at komme til og fra den gamle bydel kan du enten gå – Vilnius er ikke en gigantisk by, så du kan gå rundt til det meste – men der er også busser, sporvogne og taxier hvis du skal dække en længere distance. Uber er et alternativ til taxi i Vilnius og er forholdsvis billige.

Jeg vil klart anbefale Senamiestis som det bedste område i Vilnius, hvis du besøger byen for første gang. Det er det bedste sted på grund af de mange seværdigheder.

Af hotelmuligheder har du Hotel Congress, som var det primære hotel jeg anbefalede. Det er rigtigt godt, især til prisen.

Ønsker du lidt mere luksus, så er Grand Hotel Kempinski en mulighed. Det er et af de mest anerkendte hoteller i Vilnius, hvor du er garanteret en god oplevelse.

Šnipiškes – Finansdistriktet

Anbefalet hotel: Radisson Blu Lietuva – Book her

Nord for Neris-floden finder vi Šnipiškės som er Vilnius’ primære forretningsområde. Her ligger byens skyskrabere, shoppingcentre, og hovedkvarterer for de fleste store litauiske virksomheder.

Hvis du rejser på grund af arbejde, giver det mening at overnatte i denne del af Vilnius. Der er nemlig flere gode hoteller som specifikt henvender sig til forretningsrejsende og tilbyder ting som lynhurtigt internet, mødelokaler, tilrettelagt service, etc.

Som turist kan området også overvejes. Igen, der er mange hotelmuligheder. Det er også et fint område, hvis du er til shopping eller natteliv. Der er nemlig flere shoppingcentre (fx Europa og CUP) i området. Angående nattelivet, så er der casino og natklubber i Šnipiškės. Derfor kan det være ganske sjovt at være i området, hvis man er til den slags.

Dog er den gamle bydel, Senamiestis, bedre hvis du er til sightseeing. Šnipiškės ligger nord for centrum, så der er lidt længere vej ind, hvis du vil se på seværdigheder og arkitektur.

Den kendte kæde Radisson Blu har et hotel i området. Det hedder Radisson Blu Hotel Lietuva. Og det er et glimrende hotelvalg, da der er moderne og rene værelser, samt fine faciliteter hvis du er forretningsrejsende. Priserne er også rimelige.

Naujamiestis – Den moderne bydel

Anbefalet hotel: Hilton Garden Inn – Book her

Et tredje godt område er Naujamiestis. Jeg kan kort sagt beskrive området som den moderne og populære del af Vilnius. Det er et mere upscale-område for lokale som har penge. Som rejsende er det også et oplagt valg, da der er flere gode hoteller – dog er de ofte lidt dyrere end i andre dele af byen.

Naujamiestis har et hav af ambassader og statsbygninger. Der er også museer, parker og butikker i lange baner – fx på gaden Gedimino Prospektas der måske er Vilnius’ primære shoppinggade. Man kan altså godt få sig et kulturelt ophold i denne bydel.

Praktisk er det også, for den primære togstation i Vilnius ligger i Naujamiestis. Så hvis du skal videre til en anden by, fx Kaunas, så er det praktisk.

Området relaterer sig bedre til nutiden end den gamle bydel. Hvis du hellere vil opleve moderne litauisk kultur, så er det her, du skal være. Der er gode hoteller i området, men også masser af ferielejligheder i moderne bygninger. Overordnet er det et godt sted at bo, især hvis du skal på et længere ophold i Vilnius.

Min hotel anbefaling er Hilton Garden Inn. Et meget populært hotel hvor du aldrig går galt i byen. Beliggenheden er fremragende, men priserne kan være lidt dyre sammenlignet med andre hoteller i Vilnius. Det er dog dét værd, hvis du gerne vil bo hos et godt hotel i Vilnius’ nok mest populære bydel.

Konklusion

Vilnius er en skøn by at besøge. Det er måske ikke det første sted, man overvejer at rejse hen på ferien, men faktisk er det en by der overrasker. Der er flere gode kulturseværdigheder, et udmærket natteliv, og mange gode restauranter at spise hos. Hotelmuligheder er der mange af, så du kan altid nemt finde god overnatning i Vilnius. Samtidig er der mange direkte flyruter dertil – og de er ofte ret billige.

Uanset om du skal til Vilnius på ferie eller forretningsrejse ønskes du en god tur. Forhåbentligt kunne du bruge anbefalingerne af hotel og områder til noget, så du finder det helt rette sted at bo i Vilnius.

Skriv en kommentar