Hvor skal man bo i London? Bedste områder

Hvor skal man bo i London?

London er den største by i Vesteuropa, og det er en af de byer, som vi danskere er meget glade for at besøge. Men hvor skal man bo i London? Her gennemgår vi Londons bedste områder og kommer med en række hotelforslag.

I en storby som London er det nemlig vigtigt at bo i nærheden af de ting, som interesserer dig. Nogle områder er gode i forbindelse med kulturelle seværdigheder, mens andre er gode i forbindelse med fx shopping og natteliv.

Læs om de bedste områder i London og få en hotelanbefaling i hvert område herunder!

City of London

Man kan hurtigt blive forvirret, men City of London er en bydel inde i det større byområde vi kender som London.

Da London blev grundlagt af romerne i det første århundrede, udgjorde City of London stort set hele byen. Med tiden har byens grænser udvidet sig markant, så i dag er London meget mere end bare området City of London. Denne bydel betragtes dog stadig som det absolutte centrum og flere af de store seværdigheder ligger der.

Det inkluderer blandt andet Saint Paul’s Cathedral, Museum of London, the Bank of England, samt mange af byens gode pubs og restauranter. Det er et meget turistet område, men City of London har også ganske almindelige mennesker som lever den daglige gang i bydelen.

Den primære tube station i City of London hedder Monument. Via denne kan du altså komme til og fra bydelen. Andre vigtige kvarter grænser direkte op til City of London og er derfor i gåafstand.

Et af de bedste hoteller i City of London er det femstjernede Montcalm Royal London House. Her er der smarte værelser, rooftop bar og en indendørs pool – samt service i verdensklasse.

Book overnatning hos Montcalm Royal her!

South Bank

Et centralt kvarter som ligger direkte sydvest for City of London, på den anden side af Themsen.

South Bank er et glimrende område at bo i, hvis du vil have hurtig adgang til de fleste af Londons seværdigheder. De vigtigste attraktioner i dette kvarter er London Eye, Tate-museet og The Shard.

Udover seværdighederne er der et rigtigt flot bybillede i South Bank. Du kan gå langs Themsen og nyde omgivelserne. Der er hundredvis af restauranter, samt et par gode pubs og barer. En hemmelighed som de fleste turister ikke kender til er stedet Flat Iron Square – et af Londons bedste street food markeder, hvor du kan finde mad fra hele verden.

Du kommer til og fra South Bank via stationen Waterloo som dækkes af hele fem tube-linjer. Derudover er der gåafstand til flere af de andre bydele i centrum af London.

Hotelanbefalingen i South Bank bliver det herlige Bankside Hotel. Dette hotel har en fremragende udsigt, og så er det et moderne hotel med terrasse og et rigtigt godt køkken.

Reserver værelse hos Bankside Hotel i South Bank her!

Covent Garden

Et forholdsvis lille kvarter på nordvestsiden af Themsen. Covent Garden er dog ekstremt populært blandt lokale såvel som turister, og stedet er blevet et symbol for byen.

Oprindeligt var Covent Garden et sted, hvor der omkring den primære plads var et omfattende marked for frugt og grønt. Med tiden har man valgt at gå i en anden retning og omdanne Covent Garden til et underholdningsområde.

Nu finder vi modebutikker, elegante bygninger, gadekunstnere og masser af aktiviteter i området. Store attraktioner er der også: Heriblandt Royal Opera House og London Transport Museum. Besøg det populære nordisk inspirerede bageri som simpelthen bare hedder Bageriet. Det ligger i Covent Garden, og du kan sætte dig med noget bagværk og en kop kaffe, mens du nyder omgivelserne.

Det mest populære hotel i Covent Garden er Waldorf Hilton. Det ligger i en historisk bygning med flotte værelser og en restaurant i verdensklasse. Hotellet er firestjernet og har lidt bedre priser end nogle af de femstjernede hoteller i London – selvom kvaliteten ellers er lige så god!

Book overnatning hos Waldorf Hilton i Covent Garden her.

Soho

Soho er et af de mest kendte, men også infamøse områder i London. Det er et af kvarterne i området West End, og Soho er det centrale område for Londons mode, musik og natteliv.

Der er rigeligt med barer i Soho, så hvis du kommer til London for at feste og nyde livet om natten, så er det her du skal bo. Der er masser af kunstnere i Soho. Det er også centrum for Londons LGBT befolkning, hvilket det har været siden 60’erne.

Soho kan bedst opleves om natten, men der er også attraktioner til dagstimerne. Heriblandt shoppinggaden Carnaby, den flotte Shaftesbury Avenue, samt Soho-parken som byder på koncerter om sommeren. Det er nemt at komme til og fra Soho, fx via Tottenham Court Road og Piccadilly Circus som er to store tube stationer, der ligger lige i udkanten af kvarteret.

Hvor skal man bo i Soho, London? Vi vil sige hos Mandrake Boutique Hotel, som byder på fornem service, fine forhold og unikke omgivelser da der er en drivhusterrasse og to sjove barer på stedet.

Reserver værelse hos Mandrake Boutique Hotel her!

West End

West End er et større område i vestdelen af London. Covent Garden og Soho, de to områder vi nævnte før, er to af de kvarterer, som ligger i West End. Finder du ikke et ledigt værelse i Covent Garden eller Soho, kan du altså kigge i andre dele af West End.

Overordnet kan West End betragtes som Londons primære kommercielle distrikt. Her er der underholdning hele døgnet rundt. Der er 39 teatre, flere museer og gallerier, samt det kendte Piccadelly Circus. Du finder Michelin-restauranter, forretninger af alle slags, samt rigtigt godt transportmuligheder.

Londons historiske Chinatown-distrikt ligger også i West End. Dette kvarter er kendt for sine flotte dekorationer, den kinesiske arkitektur, samt de mange fine restauranter og caféer som i den grad er kinesisk og asiatisk inspirerede.

Vi anbefaler at bo hos Café Royal som er et luksuriøst hotel i West End. Det ligger meget tæt på West Ends bedste teatre, som jo er et af de helt store tiltrækningspunkter.

Book værelse hos Café Royal her!

Westminster

Westminster er et andet vigtigt nabolag i London som ligger centralt og som byder på nogle af Londons absolut største attraktioner.

Det er især et område, du bør overveje, hvis du er til de historiske seværdigheder.

I Westminster finder vi nemlig Buckingham Palace, Churchill’s War Rooms, Big Ben tårnet, samt det britiske parlament. Seværdigheder er der altså nok af, og netop derfor vælger rigtigt mange at overnatte i Westminster – især førstegangsbesøgende.

Det er også et af de områder i London, som vi anbefaler allermest. Udover seværdighederne (som man nemt kan få flere dage til at gå med) er der flotte parker, fine gader hvor man kan spadsere, et hav af restauranter i alle prisklasser, samt flere gode hotelmuligheder.

Victoria Station er et knudepunkt for trafikken i Westminster. Her går der tog videre til Gatwick-lufthavnen, samt metrotog rundt i London og almindelig tog til andre dele af England.

Vores anbefaling af hotel i Westminster er The Corinthia Hotel – et flot hotel med en rigtig god udsigt, to barer og restauranter, og generelt bare et sted hvor der er lagt vægt på komforten.

Book værelse hos det elegante Corinthia Hotel her!

Camden Town

Camden er et af de mest kendte nabolag i London. Det er nok mest kendt for det store marked, hvor der er flere end 300 boder som sælger alt fra street food til vintage tøj og kunst.

Der er masser af attraktioner i og nær Camden. Der er selvfølgelig markedet, men der er også London Zoo, Primrose Hill, gode caféer, biografer og museer. Alle bør tage til Primrose Hill, som ligger lige i udkanten af Camden. Det er en forholdsvis stille park, hvor du kan tage på picnic og nyde udsigten over Londons skyline!

Ulempen ved at overnatte i Camden er, at området ligger nogle kilometer nord for Londons reelle centrum. Dog kan den nordlige tube-linje tage dig til og fra Camden på ganske kort tid. Vær dog klar på at du skal rejse frem og tilbage i undergrundsbanen mellem Camden og det centrale London hver gang du skal ind og se noget. Camden giver dog så mange gode oplevelser, at det ofte er det værd. Vi anbefaler primært Camden Town til dem, som allerede har været i London før, og som denne gang ønsker at opleve byen på en anden måde.

Et af de bedste hoteller i hele London ligger faktisk i Camden. Det er The Standard London, et meget moderne overnatningssted med fornemme værelser og en lækker terrassebar.

Reserver værelse hos The Standard London her!

Hotel i London

Vi har hermed taget et kig på de bedste områder i London. Så lad os også lige opsummere hotelforslagene, så du nemt kan booke et godt hotel i London.

Centralt hotel i London: Bankside Hotel – Book her

I bydelen South Bank ligger Bankside Hotel. Her er du tæt på London Eye. Hos dette hotel føler man at man befinder sig i centrum, hvilket også er korrekt fra et geografisk synspunkt. Der er gåafstand til mange seværdigheder, men du kan også bare stige på the tube ved Waterloo-stationen. Hvad angår selve hotellet, så er der glimrende service og der serveres rigtig god mad, hvis du spiser til morgen eller aften. Der er masser af stil over værelserne – og priserne ligger selvfølgeligt højt, da det er et af de mest centrale og eftertragtede hoteller i London.

Luksushotel i London: Montcalm Royal – Book her

Ønsker du et sandt luksusophold? Så prøv at overnatte hos Montcalm Royal London House i den originale bydel, The City of London. Det er også ekstremt centralt, og dette hotel er kendt for dets vanvittige kvalitet. Priserne er høje, men det er hele oplevelsen værd. Selv hvis du bare vil overnatte der en enkelt nat for at blive en erfaring rigere. Værelserne er rummelige og flot indrettede. Der er en vidunderlig tagterrasse med drinks. Og så er det et af de få hoteller i London centrum som faktisk har en rigtig god pool.

Billigt hotel i London: The Pilgrm – Book her

Budgethoteller er der ikke mange af i London, og vi skal generelt lidt ud for bymidten for at finde billige hoteller. En af de bedste muligheder er The Pilgrm – det er et hotel, som stadig har en fin beliggenhed, nemlig i bydelen Paddington. Hotellet ligger i en traditionel viktoriansk bygning, men indenfor er der rigeligt med nytænkning. Hotellet er meget veldesignet, der er fremragende drinks på stedet, og der er fokus på at alting både er flot og praktisk.

Priserne er rimelige, da man ofte kan booke overnatninger til omkring 1200 kroner pr. nat. Der er nogle enkelte hoteller der er billige, men ingen af de billige London hoteller tilbyder samme gode oplevelse som man får hos The Pilgrm. Trods lavere priser end gennemsnittet er det alligevel et hyggeligt og imponerende hotel i London. Derfor anbefaler vi det.

Ferielejlighed i London

Jeg har ingen specifikke anbefalinger her, da ledigheden på enkelte lejligheder varierer så meget, at det sjældent betaler sig at komme med én specifik anbefaling.

Men jeg ved, at der er masser af ferielejligheder i London. Jeg har selv overnattet i et par af dem, heriblandt en enkelt som lå lige ved King’s Cross og som havde rigeligt med plads. Her var prisen ganske udmærket, og oplevelsen var ret autentisk.

Man kan altså finde fin værdi i ferielejligheder, selvom der selvfølgelig ikke er samme service som hos et hotel.

Du bør vælge en ferielejlighed, hvis du og dine medrejsende trænger til lidt mere plads, og hvis I ønsker en lidt mere autentisk tur til London, hvor I selv kan styre tingene.

Airbnb er umiddelbart det bedste sted at tjekke, da de har et kæmpe udvalg af gode lejligheder, som du både kan leje i få dage eller i længere tid af gangen. Jeg har brugt Airbnb i mange andre byer – altid med succes. Du kan tjekke oversigten over Airbnbs i London her.

Hostel/vandrehjem i London

Hvis du gerne vil bo rigtigt billigt i London, så er det bedst at vælge et hostel. Vi vil ikke beskrive nogle hostels her, for vi har nemlig en anden artikel som går helt i dybden med det. Find nogle gode anbefalinger i vores artikel om de bedste hostels i London! Her er der især fokus på det sociale element.

Konklusion

London er uden tvivl en af de fedeste byer i Europa. Derfor bør alle besøge den britiske hovedstad på et eller andet tidspunkt i livet. Og hvis du allerede har været i London, så skader det aldrig med en tur mere. Der sker nemlig altid noget i London, og byen er så stor, at man altid kan opleve noget nyt.

Du ønskes en rigtig god tur til London. Husk at vælge et godt sted at overnatte, da du nu har fået svar på det indledende og ret så relevante spørgsmål om hvor man skal bo i London som turist.

Skriv en kommentar