Reykjavik er blevet et populært rejsemål. Island har en interessant kultur og historie, og det er præcis hvad du kan opleve ved en tur til hovedstaden. Derudover er der den flotte islandske natur som også kan opleves nær byen. Men hvor skal man bo i Reykjavik? Vi ser på mulighederne her.
Præcis som i enhver anden by er det nemlig vigtigt at finde et godt sted at overnatte. På den måde er du sikker på at være tæt på det vigtigste og få det maksimale ud af rejsen. Forskellige områder kan dog appellere til forskellige mennesker, så vi vil se på nogle forskellige områder i byen og anbefale en håndfuld gode hoteller i Reykjavik.
Indhold i artiklen
Bedste hoteller i Reykjavik
Hoteller i byen er der nok af, så spørgsmål er hvilket du skal vælge. Der er 3 hoteller i Reykjavik som især kan anbefales:
Center Hotel Plaza
Det mest centrale hotel i Reykjavik er Center Hotel Plaza. Det ligger ved Ingólfs Pladsen, der betragtes som midtpunktet for den gamle bydel i Reykjavik. Du kommer altså til at bo helt centralt, hvis du vælger at overnatte her.
Værelserne er fine, flotte og moderne. Hotellet har 3 stjerner – derfor er det ikke det mest luksuriøse hotel i byen, men priserne er til gengæld rigtigt gode, og beliggenheden bliver ikke bedre.
Der er mulighed for at få morgenbuffet, der er gratis internet, tv, god udsigt, og rigtig fin service. Personalet hjælper gerne og kan give gode tips til, hvad du kan lave på turen til Reykjavik.
Center Hotel Plaza er især et populært hotel blandt par. Solorejsende, vennegrupper og familier kan dog også sagtens overnatte her, da det er et pænt og simpelt hotel, der egner sig til alle som gerne vil være helt centralt i byen og opleve Reykjavik fra et kulturelt synspunkt.
Reserver værelse hos Center Hotel Reykjavik her!
Grand Hotel Reykjavik
Hvis du ønsker en luksuriøs oplevelse i Reykjavik, så overvej at bo hos Grand Hotel. Det er et rigtigt stort hotel med mange forskellige værelser – der er så mange værelser, at det ofte er muligt at finde ledige muligheder her, selv når de øvrige hoteller i Reykjavik er fuldt bookede.
Det er et hotel med en meget ‘corporate’ stil. Mange forretningsrejsende overnatter her. Men det gør turister også, og især de turister som ønsker særlig god service og alle slags faciliteter. Der er blandt andet lufthavnstransport, spa, wellness, fitness, mødelokaler, parkering, bar og lidt andet. Lobbyen har en meget moderne dekorering. Værelserne er mere simple, men ultra flotte – de har den moderne nordiske stil som vi jo også kender fra hotellerne herhjemme i Danmark og andre steder i Norden.
Med hensyn til beliggenheden, så ligger Grand Hotel Reykjavik i den østlige del af byen. Det tager godt og vel 20-30 minutter at gå ind til den gamle by for at kigge på seværdigheder, men der er mange fine shoppingmuligheder lige i nærheden. Hotellet ligger i et stille område, så der er ikke ret meget larm. Den lokale restaurant ved hotellet serverer især nordiske retter.
Hvis du ikke vil være lige i det travle centrum, men lidt udenfor (og samtidig have flere faciliteter til rådighed ved overnatningsstedet), så er det her, du bør overnatte.
Book overnatning hos Grand Hotel Reykjavik her!
ION City Hotel
Et af de mest populære hoteller i Reykjavik. ION City Hotel ligger ved gaden Laugavegur som er kendt for sine mange butikker. Derfor er det et perfekt sted at opholde dig, hvis du er til shopping, restaurantbesøg og lignende.
Udover den gode beliggenhed er der store og stilfulde værelser. Der er både standard-hotelværelser med seng og lille badeværelse, men også omfattende suites som reelt er ferielejligheder, da de både har køkken, store badeværelser og beboelig stil. Du kan selv booke den værelsestype, du ønsker. Priserne varierer selvfølgelig også, og ION City Hotel er selvfølgelig et af de dyrere hoteller i Reykjavik grundet den høje standard.
Gennemsnitligt bliver hotellet vurderet til 9 ud af 10 af de tidligere gæster. Det giver god mening, når alt tages i betragtning. Beliggenhed, stil og værelser er i orden. Derudover er der fitness, fine faciliteter og god service.
Book din overnatning hos ION City Hotel her!
Bedste områder i Reykjavik
Reykjavik er en forholdsvis lille by – størrelsesmæssigt er den sammenlignelig med Odense og Aalborg – så derfor er den forholdsvis overskuelig, uanset hvilket område du bor i. Nogle områder og nabolag har dog særlige ry og kan være interessante at besøge og opholde sig i. Her er nogle af de bedste eksempler.
Midborg
Midborg er en ret stor bydel, der både dækker det historiske centrum, noget af havneområdet, samt lufthavnsområdet. Den nordlige halvdel af Midborg er centrum af Reykjavik. Her finder du flere af byens bedste attraktioner – kirker, museer, koncerthuset, vartegn, arkitektur, gågader, restauranter og forretninger. Derfor er Midborg det bedste område at bo i Reykjavik for de fleste turister, der gerne vil have en kulturel og underholdende oplevelse i byen. Ved at bo i den nordlige del af Midborg er du lige i centrum – og så bliver det ikke ret meget bedre!
Hlidar
Hlidar ligger lige øst for det gamle centrum. Det er et område, hvor der er mange almindelige boliger, men der er også mange hoteller i Hlidar. Mange af de prisvenlige hoteller ligger her. Bydelen er populær blandt unge mennesker, så derfor er der fine underholdningsmuligheder og en god stemning. Der er gåafstand til det historiske centrum og til de andre interessante områder af Reykjavik.
Vesturbær
Vesturbær er den nordvestlige del af Reykjavik. Det ligger lige vest for Midborg, og det er en bydel der er kendt for at være cool. Her sker der nemlig noget – Vesturbær har været i vækst de sidste mange år, kreative mennesker flokker til bydelen, og den er både trendy og sofistikeret. Der er mange ferielejligheder i Vesturbær. Der er også lidt klassiske attraktioner, og du er tæt på de andre centrale bydele. Samtidig ligger Vesturbær op af havet, så der er flot, og du kan i højere grad mærke vind og vejr i Vesturbær end i Midborg og Hlidar.
Der er naturligvis også andre bydele i Reykjavik, men disse tre er de mest centrale og mest populære. For de fleste rejsende er det altså oplagt at bo i en af disse, eller i hvert fald tæt på. Tjek vores hotelanbefalinger højere oppe, hvis du mangler forslag til, hvor du skal overnatte.
Konklusion
Hvor skal man bo i Reykjavik? Det er et oplagt spørgsmål, når turen planlægges. Vi håber, at du nu har fået et godt svar, og at du er godt rustet til at arrangere turen. Reykjavik er en fantastisk by med mange muligheder – der er både kultur, natur og overraskelser i den islandske hovedstad. Nyd din tur, og sig endelig til hvis du har spørgsmål eller tilføjelser.