Hvor skal man bo i Köln?

Hvor skal man bo i Köln?

Köln, indimellem skrevet som Køln på dansk, er en af Europas vigtigste kulturbyer. Det er den fjerdestørste by i Tyskland med flere end 1 million indbyggere. I middelalderen valfartede rejsende til Köln for at se de kendte relikvier af Hellig Tre Konger. I dag modtager Köln fortsat meget turisme, særligt på grund af byens mange messer, samt seværdigheder som domkirken og Museum Ludwig.

Köln er også kendt som en af de mest frisindede byer i Europa og har et natteliv, der er på niveau med Berlin og Hamborg.

Hvis du planlægger en tur til byen, er der dog ét stort spørgsmål: Hvor skal man bo i Köln?

Köln har nemlig hele 9 officielle bydele (Stadtbezirke) og 86 officielle nabolag fordelt i disse bydele. I denne artikel vil vi dele informationer om Kölns bedste bydele og anbefale en håndfuld gode hoteller, så du nemt kan finde et lækkert sted at opholde dig på turen.

Bedste hoteller i Köln

Inden vi går i dybden med byens områder, får du et par hurtige hotelanbefalinger her.

Centralt hotel i Köln

Stern am Rathaus – Book her

De fleste turister ønsker at opholde sig centralt i byen. Det giver god mening, da det på den måde er nemmest at tage på sightseeing og nemmest at tage ud at spise.

Stern am Rathaus er et populært hotel i Köln som ligger lige i centrum. Det ligger i den bydel, der hedder Altstadt, hvilket er det gamle område af Köln. Værelserne er moderne og hyggelige. Hvis du tilkøber morgenmad, kan du nyde lokale råvarer ved morgenbuffeten og starte dagen godt ud. Personalet er super venligt og hjælper gerne ved henvendelser. Du kan endda få tips til, hvad du kan lave i byen.

Dette hotel er i øvrigt forholdsvis prisvenligt. Du kan overnatte der til omkring 700 kroner pr. nat, hvilket er yderst fornuftigt. Det er altså både et centralt og et billigt hotel i Köln. Stern am Rathaus får en gennemsnitlig vurdering på hele 9,5 ud af 10 af de tidligere gæster. Dette hotel henvender sig til alle rejsende, som gerne vil være midt i byen og primært nyde Kölns kulturliv.

Luksushotel i Köln

Excelsior Hotel Ernst – Book her

Hvis du ønsker den bedst mulige oplevelse i Köln, og gerne vil betale ekstra for kvalitet og luksus, så snup et par overnatninger hos Excelsior Hotel Ernst am Dom.

Det ligger direkte overfor Kölns domkirke, som er byens vigtigste monument. Det understreger hvor god beliggenheden er, men beliggenheden er faktisk ikke engang højdepunktet.

Excelsior Hotel Ernst er nemlig et 5-stjernet hotel med en rig tradition. Det har været familieejet siden 1863, og det kan mærkes. Det er ikke en del af en kæde, det er ikke uautentisk som så mange andre dyre hoteller, og det har sin helt egen stil. Der er fokus på at give gæsterne den bedst mulige oplevelse.

Værelserne er ekstremt rummelige og utroligt velindrettede. Der er badeværelser i marmor, samt en virkelig god udsigt fra de fleste værelser. Hotellet har en asiatisk restaurant (Taku) som har vundet en Michelin-stjerne. Dog er der også en restaurant på hotellet med tyske og franske retter. Der er masser af ekstra faciliteter som spa, wellness, sauna, fitness, terrasse, og mulighed for at tilmelde dig fællesaktiviteter som fx byvandringer.

Forvent at betale cirka 3000 kroner pr. nat for et stort værelse hos Excelsior. Hotellet har en gennemsnitlig vurdering på 9,4 ud af 10, mens beliggenheden vurderes til 9,9. Det skyldes at du er direkte i den gamle by over for Domkirken, som er Kölns fineste sted.

Book overnatning hos Excelsior Hotel Ernst her!

Bedste områder i Köln

I dette afsnit vil vi gennemgå de områder i Köln, der egner sig bedst til turister, og som har flest seværdigheder og underholdningsmuligheder.

Vi anbefaler et populært hotel i hver bydel i Köln, så du kan finde

Den gamle bydel (Altstadt-Nord)

Hotel i Köln historiske centrum

Hvis det er første gang, du besøger Köln, eller hvis du bare vil opleve så meget kultur som muligt, er det umiddelbart nemt at vælge et område at bo i. Den gamle bydel (som de lokale tyskere kalder for Altstadt eller Altstadt-Nord) er hjertet af Köln. Altstadt betragtes normalt som centrum, og det er her, at mange af de store attraktioner ligger. Eksempelvis Kölner Dom, det gamle marked, og Museum Ludwig.

Samtidig er det et charmerende område med gamle huse der dateres helt tilbage til 1300-tallet, og mange gader er brostensbelagte. Mange barer i den gamle bydel serverer Kölsch øl, som jo er den lokale øl fra byen.

Altstadt er naturligvis et meget turistet område, og det betyder også, at priserne er høje – for eksempel når du skal handle eller spise ude. Alligevel er det dog det bedste område, da det er her, at Kölns kulturliv er stærkest, så langt de fleste turister bør umiddelbart vælge at overnatte i Altstadt.

Stern am Rathaus er et virkelig godt hotel med rimelige priser, som ligger midt i Alstadt. Du kan booke værelse her.

Hvis du ønsker luksus af højeste klasse, kan du vælge Excelsior Hotel Ernst. Det er meget dyrt, men det er Kölns fineste hotel. Reservér værelse her.

Altstadt Süd

Overnatning i Kölns sydlige centrum

Altstadt Süd hører egentlig også til den gamle bydel, men det er den sydlige del, og den fortjener at blive nævnt for sig selv.

Priserne er nemlig lidt lavere i Altstadt Süd – især overnatningspriserne. Der er for eksempel nogle gode hostels, men også almindelige hoteller.

Attraktioner er der også. Eksempelvis chokolademuseet, som drives af Lindt. Der er også gode steder at spise. Også er Altstadt Süd centralt nok til, at du nemt og hurtigt kan komme videre til andre bydele på ingen tid. Dog er den sydlige del af Altstadt mere residential end midten af centrum.

Hotel Lyskirchen er et hyggeligt og populært hotel i Altstadt Süd. Book værelse her.

Deutz

Udsigt fra Deutz
Udsigten fra Deutz mod Altstadt

Deutz er et mere moderne område af Köln, som er stærkt præget af handel, administration, teknologi, og moderne underholdning. Bydelen ligger på den anden side af Rhinen, lige overfor den gamle bydel. Det gør blandt andet, at der er en fantastisk udsigt fra mange hoteller og lejligheder i Deutz.

Generelt er det et meget pænt, flot og forholdsvis roligt område. Derfor egner Deutz sig rigtigt godt til familier og til rejsende som gerne vil have en tur uden for meget larm og ballade.

Der er gode transportforbindelser og grønne områder i og nær Deutz, så det er et udmærket sted at bo i Köln. Især hvis du måske skal være i byen længere tid end bare en kort ferie.

Hotel Stadtpalais er et flot hotel i en historisk bygning, som netop ligger i Deutz. Det er et glimrende valg, hvis du ønsker en god oplevelse i Köln. Hotellet er familievenligt. Det får rigtigt flotte anmeldelser af tidligere gæster. Du kan reservere værelse her.

Belgisches Viertel

Belgisches Viertel ligger direkte vest for Altstadt og har derfor også en meget central beliggenhed. Du har gåafstand ind til de gamle seværdigheder, og området er også super interessant i sig selv.

Det er et forholdsvis lille kvarter i byen, men det er ekstremt populært. Mange kalder det for Kölns cooleste område. De fleste gader har små lokalejede forretninger, caféer og barer. Der er mange unge, der bruger deres aftener i Belgisches Viertel. Derfor er det et af Kölns bedste områder, når det gælder natteliv.

Hotel Flandrischer Hof er det bedste valg, hvis du vil bo i dette kvarter i Köln. Der er flotte moderne værelse, med meget god renlighed. Dog kan internettet være lidt langsomt, men sådan er det desværre hos mange hoteller.

Ehrenfeld

Et andet populært område i Köln er Ehrenfeld – et virkelig stort distrikt som ligger direkte nordvest for Belgisches Viertel, og som byder på mange af de samme ting. Der er nemlig fokus på moderne underholdning, natteliv, gadekunst, og lidt alternative scener. Det er et meget sjovt område med kreative mennesker.

Ehrenfeld egner sig ikke til turister, der vil have en klassisk storbyoplevelse med seværdigheder, souvenirs og luksus, men det er et område, som passer godt til rejsende, der vil helt ind under huden på Kölns lokale charme og som gerne vil fyre den lidt af.

Hotel Imperial er det bedste hotel i Ehrenfeld. Det er et 4-stjernet hotel, som faktisk ligger i rolige omgivelser. Du kan sove trygt på hotellet, og på døgnets andre tidspunkter kan du begive dig ind til Altstadt for at gå på sightseeing, eller udforske barerne i Ehrenfeld og Belgisches Viertel. Rimelig god beliggenhed!

Agnesviertel

Agnesviertel
Et center i Agnesviertel

Agnesviertel ligger nord for det gamle centrum, og er et af de mest velhavende områder i Köln. Der er begrænset med turisme, men til gengæld er der mange fine restauranter og high-end shopping. Samtidig er Agnesviertel generelt meget sikkert, roligt, og med flotte omgivelser. Der er ikke vildt mange seværdigheder, men du kan nyde en rigtig luksuriøs livsstil, og du kan bo et behageligt sted, mens det stadig er nemt og komme rundt og se alle de øvrige bydele.

Hotel Viktoria er et nydeligt hotel i Agnesviertel. Der er fremragende service, og du får en oplevelse med i købet, da hotellet ligger i en bygning, som tidligere var et musikmuseum. Morgenmad er inkluderet i prinsen hos Hotel Viktoria, hvilket er en klar fordel! Book overnatning hos Hotel Viktoria her.

Alternative overnatningsmuligheder

Vi har nævnt en række hoteller indtil videre, men der er naturligvis også andre muligheder, hvis du enten vil spare penge, eller hvis du bare ønsker en alternativ oplevelse.

Hostel i Köln: Præcis som i mange andre storbyer er der rigeligt med vandrehjem/hostels i Köln. Det er meget billigere end at bo på hotel, da du kommer til at dele værelse med andre rejsende. Af samme grund er det en oplagt mulighed for solorejsende, som gerne vil være sociale og møde nye mennesker på turen.

Ferielejlighed i Köln: En anden mulighed, når du overvejer hvor du skal bo i Köln som turist, er simpelthen at finde en ferielejlighed. Det giver ofte en mere autentisk oplevelse, om end med mindre service, da der ikke står et personale til rådighed på samme måde som hos et hotel. Ferielejligheder er der nok af, både med private udlejere via hjemmesider som Airbnb og Vrbo, men også hotel-agtige ferielejligheder hvor en organisation ejer en bygning og lejer lejligheder ud til turister.

Faktisk har Booking.com også hostels og ferielejligheder, så udover hoteller kan du altså finde lidt af hvert der.

Gå til Booking.com for at se den fulde oversigt over alle overnatningsmuligheder i Köln her!

Det kan du lave i Köln

Köln er en storby med mange attraktioner. Du kan læse vores artikel om, hvad man kan lave i Köln her!

Men for lige at give en hurtig opsummering: Du kan tjekke seværdigheder som Kölner Dom, Ludwig-museet, arkitekturen i den gamle bydel, og måske sejle på Rhinen. Ellers kan du spise ude, nyde byens stemning. Og hvis du kommer på et bestemt tidspunkt af året, kan du måske tage til messer og festivaler – Köln er kendt for at have rigeligt af begge dele!

Sådan kommer du til Köln

Mange danskere kører i bil, når de skal til Köln. Turen tager typisk mellem 7-8 timer afhængig af dit udgangspunkt i Danmark, hvis du ikke holder nogle pauser undervejs. Du kan altså nemt køre til Köln på en enkelt dag.

Der går også busser og tog, typisk med skifte i enten Hamborg eller Frankfurt.

Du kan flyve til Köln, men det vil oftest kræve et skifte undervejs, da der ikke i øjeblikket er nogle direkte fly fra Danmark til Köln. Du kan have mellemlanding i flere tyske byer, fx i Hamborg, Berlin, eller Frankfurt. Det er også muligt med mellemlanding i Amsterdam, hvilket er oplagt for nogle rejsende, da fly fra Danmark til Amsterdam og videre typisk er ret billige.

En alternativ mulighed er at flyve til Frankfurt. Her er der direkte fly fra Danmark, og fra Frankfurt kan du fx leje bil eller tage tog og hurtigt komme ind til Köln. Der går faktisk et lyntog fra Frankfurt lufthavn til Köln som tager mindre end en time. Det er således en glimrende mulighed.

Konklusion

Den tyske storby Köln er rig på kultur og modtager flere og flere turister hvert år. Hvis du planlægger en tur til byen, er det vigtigt at finde ud af, hvor man skal bo i Köln. Der er mange gode områder at vælge imellem, og der er et væld af hoteller til rådighed. I løbet af denne artikel har vi været igennem alle de bedste muligheder, så forhåbentligt har det været til gavn. Book dit foretrukne hotel i god tid, og nyd din tur til Köln!

Skriv en kommentar