Hvor skal man bo på Sardinien?

Hvor skal man bo på Sardinien

Sardinien er et vidunderligt rejsemål. Der er flot natur, fascinerende byer, fornemme badestrande og en livsstil der er anderledes end andre steder i Europa. Sardinien er dog en rigtig stor ø med mange forskellige byer. Det fører til spørgsmålet: Hvor skal man bo på Sardinien som tilrejsende?

Der er flere gode muligheder – heriblandt et par alsidige destinationer som passer til de fleste. Men det allervigtigste er, at du finder en destination på Sardinien som passer til dine egne ønsker og behov. Nogle rejsende foretrækker en byferie, mens andre helst vil være ved kysten – og enkelte foretrækker at udforske skove og bjerge. Du kan enten vælge at bo ét sted på hele turen, eller rejse mellem stederne og overnatte i forskellige byer. Når du selv planlægger turen, har du fuld frihed til at vælge.

Sardinien har heldigvis noget for enhver smag. Herunder får du vores bud på de 5 bedste destinationer på øen, med nærmere beskrivelser om hvad der gør hvert sted unikt. Samtidig får du en hotelanbefaling i hver af disse sardinske byer. Andiamo!

Cagliari

Hvor skal man bo i Cagliari Sardinien

Sardiniens hovedby hedder Cagliari og ligger på den sydlige del af øen. Her er der en forholdsvis stor lokalbefolkning med omkring 150.000 indbyggere i selve Cagliari – og omtrent en halv million hvis forstadsområderne inkluderes.

Det er uden tvivl den by på Sardinien, hvor der er mest at opleve: Lige fra kultur til underholdning. Der er også den fordel, at mange fly og færgeforbindelser netop går til Cagliari. Derfor fungerer byen ofte som indgangen til Sardinien, når rejsende kommer til.

Cagliari er en smuk by med fornem arkitektur i de gamle områder. Bygningerne er farverige, især når du kommer helt ud til kysten. De fleste bygninger er gule eller brune, men indimellem kommer der også noget lyserødt, rødt og hvidt. Man bliver altid overrasket på en gåtur rundt i Cagliari, og det bidrager til byens charme.

Du finder museer, kulturattraktioner, gode restauranter og fine forretninger i Cagliari. Derfor er det den bedste destination på Sardinien hvis du er til kultur. Byen ligger også helt ud til vandet, og der er et par centrale strande, hvilket inkluderer den 8 kilometer lange Poetto strand. Du har dermed også mulighed for at bade og tage sol, hvis du vælger Cagliari som din primære destination.

Hvem bør overnatte i Cagliari?

Det er den ideelle by for dig der rejser til Sardinien for første gang. Det er også et godt sted at overnatte, hvis du nyder bylivet og ønsker kombinationen af kultur, strand og godt vejr. For de fleste rejsende er Cagliari den bedste mulighed på Sardinien.

Bedste hotel i Cagliari: T Hotel – Book her

Et moderne hotel i Cagliari centrum. Det ligger i nærheden af byens bedste seværdigheder, der er ret kort afstand til kysten, og værelserne er flotte og rummelige. Priserne er overkommelige trods den rigtig fine kvalitet. Der tilbydes spa, wellness, fitness og morgenmad på hotellet. Især morgenmaden er rigtig god.

Villasimius

Overnatning i Villasimius på Sardinien

På sydsiden finder vi også Villasimius som ligger forholdsvis tæt på Cagliari – derfor kan begge byer nemt besøges på samme tur.

Hvis du nyder at være på stranden, er Villasimius et fantastisk rejsemål. Der er lange, flotte strande med hvidt sand og klart blåt vand. Det er det perfekte sted at bade, og der er også mulighed for surfing.

Udover strandene er der også andre flotte naturforhold i nærområdet. Villasimius ligger i et ret kuperet terræn. De mange stier gør det muligt at tage på vandreture. Derfor kan vi helt overordnet sige, at byen passer godt til naturelskere af alle slags.

Byen er ikke specielt stor, så det vrimler desværre ikke med kulturelle seværdigheder. Et besøg til det arkæologiske museum kan dog klart anbefales. Derudover ligger Cagliari tæt på, hvis du vil opleve kultur.

Der er mange fine hoteller nær strandene i Villasimius, og byen har en fin infrastruktur. Derfor er det nemt at finde overnatning, og der kommer turister til byen hele året rundt.

Hvem bør overnatte i Villasimius?

Villasimius er det perfekte sted at bo på Sardinien, hvis du er glad for naturen. Der er flotte forhold, lækre strande og gode vandrestier i nærheden. Et ophold i Villasimius kan nemt kombineres med nogle dage i den større by Cagliari.

Bedste hotel i Villasimius: Hotel Simius Playa – Book her

Et firestjernet hotel som er et af de mest populære i området. Hotel Simius Playa ligger kun et minuts gang fra stranden. Desuden er der flotte omgivelser – rundt om hotellets grund er der en tropisk have. Du kan selv vælge værelse på hotellet – vi anbefaler at vælge et med havudsigt!

Costa Smeralda

Bedste steder at overnatte på Costa Smeralda

Costa Smeralda er den sardinske nordøstkyst. På dansk kaldes området nogle gange for Smaragdkysten.

Hvis du spørger hvor man skal bo på Sardinien som strandelsker, så er det uden tvivl her. Costa Smeralda har måske det klareste vand i Europa, og det gør det til et herligt sted at bade. Strandene er utroligt behagelige og omgivelserne er flotte. Disse ting har givet Costa Smeralda et ry som en luksusdestination, og der skal heller ikke lægges skjul på, at området især er populært blandt velhavende europæere som især nyder hovedbyen Porto Cervo.

Porto Cervo er den vigtigste by i området, men Costa Smeralda dækker over flere byer, så der er hoteller i alle prisklasser på denne kyst. Dog er det en fremragende oplevelse at bo på luksushotel i området. Kysten byder også på flere gode familiehoteller, og nogle strandområder egner sig enormt godt til børn, da der er flere lavvandede strande.

Udover strandene tilbyder Costa Smeralda også nogle fantastiske shoppingmuligheder samt mange anerkendte restauranter. De fleste fine butikker og restauranter ligger i Porto Cervo, men du finder dem også i andre byer langs kysten. Der er også golfbaner, vandland, aktivitetscentre og andre fornøjelser på Costa Smeralda. Området kan betragtes som Sardiniens største resort, lidt sammenligneligt med populære resorter fra andre steder i Italien og Spanien – dog med mere autenticitet og mere stil.

Hvem bør overnatte på Costa Smeralda?

Enhver som godt kan lide luksus, stil og lækre badestrande. Hovedbyen på kysten, Porto Cervo, er det bedste sted på Sardinien hvis du vil på luksusferie. Andre steder langs denne kyst egner sig godt til familier.

Bedste hotel på Costa Smeralda: Colonna Park Hotel – Book her

Et lækkert hotel lige nord for Porto Cervo. Bygningen har en klassisk sardinsk stil, og der er en kæmpe pool udendørs. Omgivelserne er rolige, men der er heller ikke langt til stranden og til det mere livlige byområde. Du kan nemt gå rundt i området, men hotellet kan også hjælpe med udlejning af cykel og bil. Priserne er fornuftige, og familier er velkomne hos hotellet.

Alghero

Find hotel i Alghero

Et af de mere kulturelle rejsemål på Sardinien er byen Alghero som ligger på nordvestkysten. Det er en velbevaret middelalderby som har et aktivt historisk centrum med flot arkitektur, seværdigheder, forretninger og restauranter. Takket være beliggenheden på kysten er der også fine strande i nærheden, men det er dog af kulturelle årsager at de fleste turister besøger Alghero.

Alghero har en lufthavn, så du kan faktisk flyve til byen. Især lavprisselskaber har mange ruter til og fra Alghero. Alligevel får Alghero færre turister end flere af de øvrige rejsemål på Sardinien.

Men for at vende tilbage til selve byen, så er det et af de mest charmerende og autentiske steder på Sardinien. Hvis du ønsker en hyggelig tur i flotte omgivelser, så bliver det ikke ret meget bedre end Alghero. Selvom det er en sardinsk by og dermed italiensk, så føles Alghero faktisk mere som en spansk by. Det skyldes at katalanerne har haft stor indflydelse på byen, og katalansk anerkendes stadig som et minoritetssprog i området.

Blandt seværdighederne vil vi anbefale kirkerne Santa Maria og San Francesco, de mange bytårne, samt en gåtur langs kysten hvor bymuren står lige ud til havet. Der er ofte mange både og yachts i byen, for der er nemlig et lille havneområde. Alghero byder i øvrigt på fine, unikke forretninger og gode sardinske restauranter. Nattelivet er ganske udmærket. Overordnet er det måske det mest charmerende sted at overnatte på Sardinien.

Hvem bør overnatte i Alghero?

Alle som ønsker et hyggeligt og roligt rejsemål kan vælge Alghero. Hvis du er mest til kultur, så er byen oplagt. Det er et fremragende rejsemål for par i alle aldre som ønsker en romantisk tur til Sardinien.

Bedste hotel i Alghero: Hotel Catalunya – Book her

Dette hotel ligger ret centralt i Alghero, men dog uden for den gamle bydel. Til gengæld er der en fantastisk udsigt samt stille og sikre omgivelser. Værelserne har virkelig god plads, hotellet er et af de mest moderne på Sardinien, og maden på restauranten kan kun roses til skyerne. Hotel Catalunya er et sikkert valg i Alghero.

Sassari

Hvor skal man bo i Sassari, Sardinien

Sassari er en by som ligger i det nordlige Sardinien – men ikke langs kysten. Det er den næstmest befolkede by på øen, men Sassari overses normalt i forbindelse med turisme. Mange turister foretrækker at være på stranden ved de populære kystbyer, men vi vil også anbefale at opleve Sassari. Det kan enten være på en dagstur hvis du bor et andet sted på Sardinien, eller det kan være som hoveddestination, hvilket er oplagt hvis du er mere til kultur frem for strand.

Det er nemlig en af de ældste byer på Sardinien. Arkæologiske fund i Sassari viser endda, at det potentielt kan være en af Europas ældste byer. Der er masser af kulturelle og historiske seværdigheder.

Især den gamle bydel er interessant. Her foregår livet omkring Piazza d’Italia og der er flere paladser omkring. En af Sassaris største attraktioner er Skt. Nikolaus kirken som tog over 500 år at bygge. Derfor bærer den præg af flere forskellige arkitekturstile. Andre kirker er også værd at se – særligt Santa Maria di Betlem og Basilica di Saccargia.

Bymurerne har haft stor betydning og bør ses på nært hold, mens Teatro Verdi kan give fine oplevelser inden for teaterforestillinger og opera. Der er flere end 10 museer i byen. Tilstedeværelsen af et universitet gør, at Sassari har studerende og dermed mange unge mennesker i byen. Sassari er en af Italiens mest imponerende kulturdestinationer, og derfor et godt sted at overnatte, hvis du vil til Sardinien for at opleve kultur. Sassari ligger tæt på Alghero, så derfor kan disse byer nemt besøges på samme tur.

Hvem bør overnatte i Sassari?

Dig der gerne vil opleve den kulturelle del af Sardinien. En fordel er også at du slipper for de helt store turistmængder. Hvis du overnatter i Sassari, skal du dog køre ud til kysten, hvis du vil til stranden. Der er cirka 10 kilometer til den nærmeste strand og lidt længere afstand til de bedste strande.

Bedste hotel i Sassari: Hotel Vittorio Emanuele – Book her

Hotelpriserne er generelt rigtigt gode i Sassari. Det er også tilfældet hos Hotel Vittorio Emanuele, hvor priserne typisk starter omkring 500 kroner pr. nat. Trods de fine priser er der rigtig fin kvalitet, og hotellet ligger i centrum af byen. Det er et meget traditionelt sardinsk hotel, hvor der ikke nødvendigvis er luksus, men hvor der til gengæld er masser af autenticitet og et super hjælpsomt personale.

Flere forslag har vi ikke i denne omgang, men vi håber at denne guide omkring hvor man skal bo på Sardinien har været nyttig.

Cagliari er vores primære forslag, da byen har lidt af det hele. Kystområderne Villasimius og Costa Smeralda er perfekte hvis du foretrækker stranden og for alvor vil nyde livet på Sardinien. De kulturelle byer Alghero og Sassari kan overvejes, hvis du vil gå i dybden med øens historie, og ikke mindst hvis du ønsker en lidt anderledes oplevelse.

Stort set alle rejsende ender med at forelske sig i Sardinien. Vi håber også at du får en rigtig god tur til øen. Husk at booke et godt hotel på Sardinien på forhånd, så der allerede er styr på det praktiske. God fornøjelse!

Skriv en kommentar