Man ser typisk at hovedstaden er turistmagneten i et land, men Porto er langsomt ved at vinde den titel i det portugisiske. Byen er muligvis mindre end hovedstaden Lissabon, men har til gengæld en kompakt lille pakke af spændende seværdigheder at byde på. Grundet det bakkede terræn kan man mange steder få en fantastisk udsigt ud over hele byen, som i øvrigt er spækket med lækre traditionelle restauranter. Lige meget hvad du interesserer dig for, kan du derfor finde hvad du søger i Porto. Vi kommer her med nogle bud på nogle must sees under dit visit.
Indhold i artiklen
Clérigos Tårnet
Det 75 meter høje tårn med udsyn ud over hele Porto er byens kendetegn. Det åbnede helt tilbage i 1763, og har lige siden spredt glæde i den nordportugisiske by. Grundet tårnets prominente position får man en fantastisk 360 graders udsigt over hele byen fra toppen, som du skal tilbagelægge 225 trappetrin for at nå.
Ribeira
Kilde: Pixabay
Hvis du befinder dig i Porto er det et must at besøge Ribeira, som er en af de smukkeste bydele i hele byen. Den gamle bydel ligger lige ved Dourofloden, og er at finde på Unescos Verdensarvsliste. Der er selvfølgelig propfyldt med turister, men på trods af det, er det et sted du ikke må misse. Ribeira er fyldt med smalle middelalderlige gader med tilhørende portugisiske barer, caféer og restauranter så langt øjet rækker.
Sørg også for at tage en gåtur langs vandet og nyd synet af de smukke bygninger og livet der farer forbi.
Estádio do Dragão
Estádio do Dragão, der oversat til dansk betyder dragestadionet, tilhører den portugisiske storklub FC Porto, der også går under navnet ”dragões”, grundet den mytiske kreatur som kan ses på deres klublogo. Stadionet blev bygget i 2003 og blev siden brugt til EM, der blev afholdt i Portugal året efter. Estádio do Dragão erstattede dengang klubbens gamle stadion, der hed Estádio das Antas og blev indviet med en kamp mod FC Barcelona. I sommeren 2019 lagde det famøse stadion græstæppe til den første Nations League-finale i historien, hvor Portugal slog Holland 1-0.
Stadionet har plads til 50.431 mennesker og er et besøg værd. Hvis du er så heldig at befinde dig i Porto, mens holdet spiller, skal du næsten at tage ind og se en kamp. Der udfolder sig ofte nogle meget interessante kampe på stadionet, som for eksempel da Porto slog AS Roma ud af Champions League i 2018/19 sæsonen. FC Porto er en af de to mest succesfulde klubber i Portugal sammen med Benfica, som begge har en meget rig historie. Når vi snakker om Benfica, kan du i høj grad forvente en stor oplevelse, hvis du er heldig at se en kamp, hvor de to top klubber tørner sammen. Benfica ligger lige nu som favorit til at vinde Portugal Primeira Liga 2019-20 med odds 1.50 ved spil på fodbold hos bookmakere som bet365, men FC Porto kommer lige efter med odds 2.75. Så FC Porto, der også tiltrækker mange store talenter, har en masse at kæmpe for om end ikke æren. Efter en fantastisk kampoplevelse kan du slutte dagen af med de lokale på en bar.
“Porto Estádio do Dragão” af Panoramio (CC BY 3.0)
Besøg en vinkælder
Porto er verdenskendt for vin og ikke kun portvin. Du kan derfor finde mange forskellige vinkældre i og omkring byen som alle kan tilbyde noget fantastisk vin. Flere af de bedste som Graham’s Port Lodge og Taylor’s Port finder du i nabobyen Vila Nova de Gaia som foruden sine smukke strande, også er kendt for vin. Her kan du desuden tilmelde dig en guidet tur, der fortæller dig omkring historien bag området og de sanselige vinkældre.
Hvis du vil besøge Portugal, så glem ikke et besøg til Porto. Der er masser af historie og smukke seværdigheder, der skal ses.