Hvor skal man bo i Nice?

Hvor skal man overnatte i Nice Frankrig

Nice er den næstmest besøgte by i Frankrig – kun overgået af Paris. Byen har en fremragende beliggenhed på den franske riviera og har en stor international lufthavn. Derfor er der mange, der besøger byen. Men hvor skal man bo i Nice? Du får anbefalinger af områder og hoteller i Nice her.

En rejse til Nice skal nemlig helst planlægges selv. På den måde får du mest ud af pengene, og du får maksimal fleksibilitet på rejsen, så du blandt andet kan tage på dagstur til Monaco og eventuelt også til Cannes og Marseille. Ved egen planlægning kan du i øvrigt overnatte i det område, der passer bedst til dine ønsker og behov.

Herunder beskriver vi de tre bedste områder af Nice og du får en hotelanbefaling i hvert af disse gode områder.

Promenade des Anglais

Find overnatning ved promenaden i Nice

Symbolet på byen Nice er efterhånden blevet den kendte strandpromenade. De lokale kalder den for “La Pom”. Den strækker sig godt syv kilometer fra lufthavnsområdet til Quai des États-Unis i det centrale Nice.

Promenaden dækker altså over hele Nices kystlinje. Der er fantastiske strande i området, lækre restauranter og naturligvis også hoteller. De fleste turister vælger at bo på eller nær Promenade des Anglais, da denne strækning simpelthen bare er indbegrebet af byens kultur.

Udover at det er et rigtigt flot område med mange underholdningsmuligheder, så er Promenade des Anglais også legendarisk. Strækningen er blevet beskrevet i utallige bøger, vist i adskillige film, og portrætteret på kendte malerier. Bare en gåtur ned af La Pom er en herlig oplevelse. At overnatte der er uforglemmeligt – især hvis du vælger et af de ikoniske hoteller.

Fordele ved at bo ved promenaden:
✓ Tæt på både strand og by
✓ Ikonisk område med fremragende omgivelser
✓ Mange gode hoteller og restauranter

Bedste hotel ved promenaden: Hotel Negresco – Book her

Le Negresco - Det bedste hotel i Nice

Et af de fineste hoteller i Frankrig er Hotel Negresco. Det er et luksushotel der ligger på Promenade des Anglais, og det er kendt for sin legendariske indretning. Der er kunstværker overalt på hotellet og overetagen med glaskuplen blev designet af selveste Gustavo Eiffel.

Hotel Negresco er dyrt, men det er en så stor oplevelse at bo der. Selv hvis det bare er én nat. Værelserne er fantastisk indrettet, alt skriger af luksus, og service bliver nok ikke bedre. Restauranten på hotellet har en Michelin-stjerne. Vi anbefaler at besøge dette hotel, selv hvis det blot er en enkelt nat – så kan du eventuelt vælge et prisvenligt hotel til resten af turen.

Du kan reservere værelse her!

Vieux Nice

Vieux Nice - Hvor skal man bo i Nice centrum?

Den gamle bydel hedder Vieux Nice. Det er helt i centrum, og det er selvfølgelig en meget populær bydel, som er absolut perfekt hvis du er til seværdigheder og kultur.

Vieux Nice er kendt for sine flotte gader (ofte brostensbelagte) og for de mange fascinerende specialbutikker i området. Det er et meget idyllisk og romantisk område af Nice, hvor du finder flot arkitektur, masser af hyggelige caféer, og nogle ganske fine hoteller at overnatte hos. Kvarteret egner sig godt til par i alle aldre, samt solorejsende og vennegrupper som gerne vil nyde Nices bystemning.

Selvom der er fokus på kultur, så er Vieux Nice ikke langt fra stranden. Det tager kun få minutter at gå fra den gamle bydel til La Pom, så du kan hurtigt komme ud for at nyde solen og vandet.

Fordele ved at bo i Vieux Nice:
✓ Klassisk kvarter med flot arkitektur
✓ Meget romantisk med fine restauranter og unikke forretninger
✓ Stranden er kun nogle få minutter væk

Bedste hotel i Vieux Nice: Hotel Rossetti – Book her

Dette hotel har en utrolig simpel indretning. Nogle vil måske sige den er for simpel, men alligevel mangler man intet. Beliggenheden er direkte midt i den gamle bydel, så her bliver det ikke ret meget bedre. Bygningen er historisk, der er en flot terrasse, og priserne er rimelige nok – de begynder typisk omkring 900 kr pr. nat. Mange danskere overnatter hos Rossetti. Det er ikke det største hotel, så book gerne god tid i forvejen hvis du kan.

Le Port

Find et sted at overnatte nær havnen i Nice

En tredje mulighed er at bo ved havnen i Nice. Det er blevet et meget trendy område over de seneste år. Der er flotte yachts og lystbåde i havnen, der er en overordnet god stemning, og så byder havneområdet på nogle af Nices bedste restauranter.

Så hvis du ofte vil spise ude, og hvis du er særligt vild med fiskeretter, så overvej at bo ved Le Port. Om mandagen er der et kendt antikmarked ved havnen. Flere attraktioner er der også, blandt andet Rue Bonaparte hvor Kejser Napoleon boede, samt Église Notre-Dame – den katolske kirke der ligger lige nord for marinaen.

Beliggenhedsmæssigt ligger havnen direkte øst for Vieux Nice, så du kan nemt komme videre til andre seværdigheder. Også til stranden – gå blot nogle få minutter mod vest.

Le Port er ikke et billigt område, men hvis du booker hotel lidt tid i forvejen, er det muligt at finde fornuftige priser.

Fordele ved at bo ved promenaden:
✓ Kendt og trendy område
✓ Flere gode seværdigheder
✓ Gode restauranter, især hvis du er til retter fra havet

Bedste hotel i Le Port: Le Saint Paul – Book her

Et fremragende hotel med flotte værelser og en eminent udsigt. Der er mere naturlige forhold omkring dette hotel, sammenlignet med hotellerne inde i byerne. Vær opmærksom på, at det ligger ved havnen, men et godt stykke længere øst for centrum. Derfor er der lidt afstand ind til de kulturelle seværdigheder i Nice. Men selve området og hotellet bliver ikke flottere. Der er parkering til rådighed, og du kan også tage bus for at komme rundt.

Andre gode områder i Nice

  • Garibaldi
  • Jean-Médecin
  • Carre d’Or
  • Cimiez
  • Gambetta

Garibaldi er et hyggeligt område nord for den gamle bydel og for havnen. Priserne er fornuftige, da området egner sig godt til beboelse.

Jean-Médecin er et stort og mere moderne område vest for den gamle bydel. Her er der masser af aktiviteter, forretninger, natteliv og forskellige former for underholdning. Populært område blandt de lokale såvel som turister. Nattelivet er især centreret omkring kvarteret Carre d’Or som netop ligger i Jean-Médecin bydelen.

Cimiez er et større kvarter mod nord. Her er der mange grønne omgivelser. Det er et mere roligt område, så det egner sig godt til familier som rejser med børn. Der er mere plads at udforske, der er flotte parker, og det er muligt at finde ferielejligheder.

Gambetta er en bydel helt mod vest, godt 20 minutters gang fra den gamle bydel i Nice. Primært et beboelsesområde, men der er også attraktioner, fine restauranter og museer. Der er både dyre og billige hoteller i Gambetta. Netop på grund af de billige hoteller og hostels kan det være et fint område, hvis du har et stramt budget.

Hoteller i Nice

Hvor skal man bo i Nice når det angår hoteller i byen?

Vi har givet tre forslag indtil videre – altså ét forslag i hver af de tre bedste områder. For lige at opsummere her, så anbefaler vi …

Hotel Negresco: Det fineste hotel i Nice. En kæmpe oplevelse at bo der. Overvej det hvis du er til luksus og gerne vil have en oplevelse udover det sædvanlige. Reserver værelse her.

Hotel Rossetti: Et rigtigt hyggeligt hotel i den gamle bydel af Nice. Meget simpelt, men der er styr på det hele. Det perfekte sted hvis du vil være i centrum. Book dit værelse her.

Le Saint Paul: Dette er til gengæld det rette valg, hvis du vil lidt væk fra centrum. Det ligger nær havnen i Nice. Flotte omgivelser og ganske fin service. Gå til booking her.

Hvis du ønsker flere forslag, kan du selv finde flere lækre hoteller i Nice ved at søge på Booking.com.

Klik her for at få oversigten over alle hoteller i Nice – derefter kan du sortere efter pris, stjerner, anmeldelser, beliggenhed, osv.

Hav en rigtig god tur til den franske riviera!

Skriv en kommentar