Hvor skal man bo i München?

Hvor skal man bo i München

München er den største by i den sydtyske region Bayern. Det er et populært rejsemål, da mange tyske traditioner oprindeligt stammer fra netop denne by, og da den samtidig er utrolig smuk. Men hvor skal man bo i München? Det får du svar på i denne artikel. Vi kommer i hvert fald med vores bedste forslag til hoteller i München, samt en guide til de bedste områder.

Uanset om du kommer forbi på en forlænget weekend eller en længere ferie, så får du brug for et sted at overnatte i München. Byen er ret stor, så du har mange muligheder. Men det er rart at kende lidt nærmere til byens hoteller og områder. Derfor kommer vi med et par tips her.

Bedste områder i München

Hvis du vælger et af hotellerne nævnt i det foregående punkt, så går du aldrig galt i byen. De er alle gode og centrale. Men hvis du gerne vil lære lidt mere om områderne i München, så læs videre herunder. Vi nævner blandt andet lidt om deres beliggenhed i byen i forhold til hinanden, samt hvilken kultur der er i hvert område, hvilket giver en idé om, hvilke typer af rejsende hvert område henvender sig mest til.

Altstadt (Centrum)

Den gamle og historiske del af byen. Flere af de München hoteller som vi nævnte højere oppe ligger i denne bydel. Det er nemlig det bedste sted at bo, hvis du er vild med kultur og gerne vil opleve byen fra sine bedste sider.

Altstadt er stedet, hvor historie, kultur og shopping møder hinanden. Det er et eksklusivt område, hvor du har meget at opleve, og hvor der også er gode muligheder for underholdning. Området er kendt for sin flotte arkitektur, for eksempel ved Marienplatz og Odeonsplatz, og der er rigtigt meget at se. Du vil være tæt på det betagende Residenz, hvor Bayerns kongefamilie engang boede, samt mange af de bedste restauranter og forretninger i byen.

Så hvis du spørger, hvor man skal bo i München, er Altstadt altså det oplagte valg. Vores hotelanbefaling i Altstadt er Boutique Hotel Splendid-Dollmann som er et dejligt hotel i et gammelt byhus.

Maxvorstadt

Maxvorstadt er et glimrende alternativ til Altstadt. Først og fremmest ligger det ikke ret langt væk. For det andet er Maxvorstadt nok den del af byen, hvor der er flest interessante museer.

Desuden er der to universiteter i Maxvorstadt, hvilket betyder, at det er et meget ungdommeligt område. Et godt sted at socialisere, og et godt sted at lære nye mennesker at kende. Selvom det er et meget klassisk område, sker der hele tiden noget nyt, og de lokale studerende sætter bestemt deres præg på denne del af München. Det er et rigtigt godt valg at overnatte her.

Ludwigsvorstadt-Isavorstadt

Ludwigsvorstadt-Isavorstadt er en bydel, der heller ikke ligger langt væk fra Altstadt, og hvor du igen er tæt på det meste. Men Isavorstadt er lidt billigere end de omkringliggende nabolag, så det betaler sig for rejsende, der er på et budget.

Hvor skal man bo i München som kulturelt interesseret rejsende, uden at betale alt for meget for det? Ja, denne bydel ville være et oplagt svar. Den er ikke direkte billig, men priserne er under gennemsnittet i München, og du får meget for investeringen. Der er meget at opleve, og der er gang i den. Bydelen er populær blandt de unge mennesker i München. Måske på grund af et rigtigt fint natteliv, hvor der er mange steder du kan købe billige, men gode øl.

Glockenbach

En lidt alternativ del af byen. Glockenbach er kendt som en progressiv og meget fremtrædende del af München. Det er det byområde, som har Münchens bedste natteliv, og det er faktisk mindre turistet, end man skulle tro.

Glockenbachs natteliv er højdepunktet, men du er heller aldrig langt væk fra det historiske centrum og mange af de primære attraktioner. Derfor er det et godt sted at bo i München. Men unge mennesker vil nok synes bedre om det end ældre, og på grund af det vilde natteliv er Glockenbach måske også bedre for singler end for par, om end alle kan overnatte her og nyde det.

Haidhausen

Haidhausen kaldes også for “det franske kvarter”. Både af de lokale, men også af de besøgende. Området bærer nemlig lidt præg af en fransk stil, både i form af arkitekturen og af den primære boulevard i kvarteret. Det er et forholdsvis stort område, som ligger på den anden side af det historiske centrum, adskilt af floden der løber igennem byen.

Det er et af de finere områder i München, og det kan være forholdsvis dyrt at bo i Haidhausen. Du finder en masse gode caféer, samt flere steder hvor de spiller musik. Desuden er Haidhausen et rigtigt godt sted at tage en rolig gåtur og få et fint indtryk af München fra et lidt andet synspunkt. Faktisk er det et fint sted at bo i München for familier, som ikke nødvendigvis ønsker at være i det travle midtpunkt, men i stedet et område hvor det er flot, roligt og hvor man alligevel kan komme nemt videre.

Schwabing

Et meget bohemisk kvarter, der også er forholdsvis roligt. Men tag ikke fejl: Der er alligevel mange regelmæssige aktiviteter. Schwabing er en historisk vigtig del af München, da mange kendte personer har været forbi. Schwabing er desuden et rigtigt stort område, som indeholder størstedelen af Englischer Park, der er Münchens største park.  Generelt er det et dyrt område – især den nordlige del.

Takket være Schwabings store areal kan du finde næsten alt. Bor du sydpå i denne bydel, så er du også enormt tæt på de mange klassiske seværdigheder. Bor du nordpå, så er du tæt på Bayern Münchens store fodboldstadion og meget mere. Så hvis du finder et hotel i denne del af byen, må det siges at være et meget godt sted at bo i München.

Hoteller i München

Hvis vi blot kunne anbefale ét hotel i München, ville vi vælge Boutique Hotel Splendid-Dollmann. Det er et virkelig centralt hotel, der ligger i Altstadt, som er den centrale og historiske del af München. Hotellet er perfekt for enhver, som gerne vil bo godt og centralt. Det er nemt at udforske byen fra dette udgangspunkt. Du kan gå rundt til det meste i den centrale del af München. Desuden er det et utroligt stilfuldt sted. Boutique Hotel Splendid-Dollmann ligger i et smukt byhus fra 1800-tallet som er istandsat og som har en rigtig god stemning. Tidligere besøgende vurderer gennemsnitligt hotellet til 9 ud af 10 stjerner. Faktisk er det ikke engang dyrt: Forvent at prisen er omkring gennemsnittet for byen. Kan absolut anbefales.

Et andet solidt valg er Hotel Excelsior. Det ligger også centralt, men dog en smule sydvest for det hotel, som vi lige nævnte. Hotel Excelsior er firestjernet, men modtager anmeldelser som var det et femstjernet hotel. Både udvendigt og indvendigt er det imponerende – de går meget op i stilen. Du får glimrende faciliteter til rådighed og dette hotel er især populært blandt par. Den gennemsnitlige pris pr. nat vil ligge omkring 1.200 kroner, men det er alle pengene værd, for hotellet lever op til alle krav. Du kan få en utrolig god tur til München ved at opholde dig her.

Søger du i stedet et lidt billigere sted at bo i München end de to foregående muligheder? Så kan du også se på lidt andre muligheder. Vores yndlings budgethotel, som i øvrigt er et hotel i München med morgenmad, er Ruby Lilly Hotel i Maxvorstadt. Det ligger i den nordvestlige del af centrum, og ofte kan du finde værelser ned til 700 kroner pr. nat. Bedre bliver det ikke i München – i hvert fald ikke når vi samtidig ser på kvaliteten. Alt er rent og pænt hos Ruby Lilly Hotel. Der er Wi-Fi, aircondition og meget andet. Samt en god bar på hotellet. De tilbyder cykeludlejning, hvilket er populært. Desuden har du en god udsigt over byen. Ideelt til solorejsende eller en gruppe af venner, der rejser sammen.

Til sidst er vi også nødt til at anbefale et luksushotel, da du jo også skal have den mulighed. Et af de bedste (og dyreste) hoteller i München er Mandarin Oriental, og det er virkelig et hotel, hvor der sættes fokus på at skabe en kvalitetsoplevelse. Du skal betale for det – forvent mindst 7.000 kroner pr. nat – men hvis du ønsker en femstjernet oplevelse i hjertet af byen, så vælg det. Service er eminent og alt er rigtigt flot. Desuden er hotellet kæmpestort, så der er næsten altid værelser til rådighed, trods stor popularitet. Hvis du gerne vil betale ekstra for at få en særlig god oplevelse, så er det hotellet for dig.

Prisniveau

München er en forholdsvis dyr by at besøge. Priserne er generelt høje – nogenlunde på niveau med priserne i Danmark. Det er cirka lige så dyrt at besøge München, som det er at besøge Østrig. Prisniveauet er dog lidt lavere end i Schweiz.

Heldigvis er overnatninger dog forholdsvis billige. Det er dyrt at spise ude i München, og det er dyrt at handle ind. Men der er mange fine hoteller i München til gode priser, og du kan ofte finde dejlige hoteller, hvor det koster mindre end 1.500 kroner pr. nat.

Så selvom det er i den dyre ende i forhold til mange andre tyske byer, så behøver en tur til München ikke at ødelægge budgettet. Tværtimod. I hvert fald kan du overnatte til fornuftige priser og stadig under rigtigt gode vilkår. Men vær opmærksom på, at transport i byen, samt at spise ude i byen generelt er dyrere end i andre tyske storbyer.

Forslag til aktiviteter

Der er mange interessante ting at lave i München. Du kan gå rundt at se arkitekturen, besøge nogle af de kendte museer, deltage i vigtige begivenheder som Oktoberfest, og du kan selvfølgelig også besøge det enorme fodboldstadion Allianz Arena, der tilhører klubben Bayern München som er Tysklands mest vindende klub.

For at få et fuldt overblik over de mange gode ting at lave i byen kan du læse denne artikel: Guide til seværdigheder og attraktioner i München.

Du kan også altid besøge andre spændende byer i nærheden, hvis du har tid til en endagstur. Stuttgart ligger blot to eller tre timer (afhængig af hastighed med tog eller bil) væk i den nordvestlige retning. Ellers er der østrigske byer som Innsbruck og Salzburg, der er endnu tættere på – lidt under to timer hvis du kører enten sydpå (Innsbruck) eller østpå (Salzburg). Til alle disse byer kan du enten køre i bil selv eller tage toget. Det er som regel hurtigst at tage toget, da der er mange lyntoge i Tyskland og Østrig.

Konklusion

Vi mener klart, at München er et af de bedste rejsemål i Tyskland. Faktisk også når vi ser på hele Europa. Byen er stor, men enormt hyggelig. Der er mange spændende begivenheder og med flot arkitektur og smuk natur i nærområdet er det en vidunderlig by. En tur til München er absolut oplagt, hvis du for eksempel er på kør-selv-ferie i Europa eller hvis du i forvejen er på rundrejse i Centraleuropa. Det kan også være, at du bare leder efter et nyt og godt rejsemål til den næste storbyferie, og her lever München igen op til alle krav.

Konklusion: Hvor skal man bo i München? Som det fremgår i denne artikel har du mange muligheder. Book et af vores anbefalede hoteller, eller søg selv via Booking.com. Hvis du selv vælger at søge, så kig gerne i de områder af byen, som vi beskrev højere oppe. De er alle gode at overnatte i, men på lidt forskellige måder. Derudover kan vi kun ønske dig en rigtig god tur. Du kan naturligvis bare skrive i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål til områder eller hoteller i München!

Skriv en kommentar