Hvor skal man bo i Gdansk?

Hvor skal man bo i Gdansk

Den historiske by Gdansk ligger ikke langt fra Danmark og er perfekt til en weekendtur. Det er også et glimrende sted at starte, hvis du vil udforske Polen. Men hvor skal man bo i Gdansk første gang man besøger byen? Her får du et overblik over de bedste områder + anbefaling til hotel i Gdansk.

Du kan nemlig flyve til Gdansk fra både København, Billund og Aarhus. Derfor er der en del danskere, der tager turen dertil. Gdansk er en oplagt destination, hvis du er til historie – byen var en af årsagerne til at 2. Verdenskrig startede, og gennem årene har polakkerne og tyskerne skiftedes til at kontrollere Gdansk. Det har ført til en blandet kultur med spændende arkitektur og museer.

I dag er der meget roligt i Gdansk. Udover at opleve byens historie, er der også andre ting at tage sig til. Der er mange strande i nærheden, og i sommermånederne drager polakker fra hele landet til Gdansk og de omkringliggende resorter. Derudover er der gode shoppingmuligheder, da priserne i Polen er lavere end i Danmark.

De bedste områder i Gdansk

Det kan siges ret simpelt: Det bedste område i Gdansk er byens centrum.

Hele bykernen kaldes Śródmieście på polsk. Denne betegnelse dækker kort sagt over hele bycentrum i Gdansk, både det gamle område og de nyere nabolag, altså hele ‘Downtown Gdansk’.

Men inden i Śródmieście er der forskellige nabolag, du kan vælge imellem. De primære er:

  • Mariacka – den mest kendte gade i Gdansk
  • Główne Miasto – det primære centrum
  • Den gamle bydel – nord for Główne Miasto
  • Wyspa Spichrzów – en ø inde midt inde i byen
  • Ołowianka – endnu en ø, lige nord for den anden

Mariacka er den mest kendte gade i Gdansk. Mange refererer til hele nabolaget som Mariacka, altså den lange gade og dens sidegader. Den store gotiske kirke på den nordlige side af gaden har også taget navn efter Mariacka, og det samme er tilfældet med byporten på den sydlige side. Det er mit yndlingsområde i Gdansk, for det er ultra charmerende. Mariacka er især kendt for de mange traditionelle ravbutikker. Du behøver ikke nødvendigvis at overnatte ved Mariacka, men du skal helt klart forbi på turen.

Główne Miasto er en betegnelse for hele det dybe centrum. Altså det mest centrale område i byen, hvor der foregår flest ting. Ethvert hotel i denne del af Gdansk er godt med hensyn til beliggenhed. Mariacka, som blev nævnt før, er en del af dette større område.

Den gamle bydel af Gdansk ligger lige nord for Główne Miasto. Også et fint sted at overnatte – især hvis du er til museer!

Og så er der de to øer: Wyspa Spichrzów og Ołowianka. Førstnævnte har masser af hoteller, så der er det nemt at finde overnatning. Det er smukt, da du er tæt på vandet, og da der stort set er gåafstand til resten af centrum. Ołowianka er lige så godt og har nogle fine seværdigheder, dog lidt færre hoteller.

Hotel i Gdansk – anbefaling

Hvis jeg kun kan anbefale ét hotel i Gdansk, så bliver det Qubus Hotel.

Det ligger netop på øen Wyspa Spichrzów centralt inde i Gdansk. Lige op af vandet, og med relativt hurtig gåafstand til de fleste dele af det centrale Gdansk.

Qubus er et hyggeligt hotel i Gdansk centrum

Der er 3 ting jeg virkelig godt kunne lide ved Qubus:

  • At det er relativt billigt for Gdansk (det er et firestjernet hotel, hvor der ofte er tilbud med priser ned til 600 kr/nat)
  • Det er et virkeligt hyggeligt hotel, hvor indretningen er meget hjemlig. Man falder nemt på plads
  • Det er centralt, men ligger alligevel væk fra larmen

Derudover er morgenmaden god, og deres service er ganske glimrende. Der er mulighed for parkering hvis du kommer i egen bil, og ellers kan hotellet hjælpe med at arrangere lufthavnstransport, hvilket gør det hele rigtigt nemt.

Noget sjovt er foruden, at hotellet har en båd, og for et lille ekstrabeløb kan du sejle på floden og dermed opleve sightseeing på en lidt anden måde. De fortæller dig nok om muligheden for en sejltur, når du checker ind – ellers så bare spørg ind til det. Der kan selvfølgelig være nogle måneder, hvor vejret ikke egner sig til det, men jeg vil anbefale at prøve sejlturen hvis den er tilgængelig!

Der er restaurant ved hotellet, samt en terrasse hvor man kan få sig en drink – meget hyggeligt.

Qubus er ikke et decideret luksushotel, men det er overordnet et rigtigt godt hotel. Jeg vil klart mene, at det er der, hvor du får mest værdi for pengene i Gdansk.

Book din overnatning hos Qubus Hotel i Gdansk her!

Andre gode hoteller

Jeg har kun prøvet at overnatte i det anbefalede hotel ovenfor. Men inden jeg i sin tid valgte det, undersøgte jeg også en del andre hoteller, der kunne være gode at overnatte hos. De noter vil jeg også dele her, i tilfælde af du måske er interesseret i et andet hotel i Gdansk.

Number One by Grano – et billigt hotel hvor værelsespriserne ofte starter omkring 350 kroner. God beliggenhed når man ser på kortet, en moderne stil på billederne, og egentlig overraskende mange faciliteter. Det lader til man får meget for pengene her.

Podewils Old Town – et hotel der ser rigtigt flot ud. Indretningen ser spændende ud, med en meget traditionel stil. Her kunne jeg godt forestille mig at lave en reservation næste gang jeg besøger Gdansk.

Til sidst bør det nævnes, at også de to nabobyer – Gdynia og Sopot – er virkelig populære blandt turister. Så det kan måske være værd at kigge efter overnatning i disse byer. De er knapt så historiske, men til gengæld er der strande lige i nærheden. Derfor er de ideelle at besøge, hvis du kommer til området om sommeren.

Hvad koster det at besøge Gdansk?

Flybilletter til Gdansk er normalt billige. Meget billige, faktisk. Lavprisselskabet Ryanair flyver nemlig til Gdansk fra både København, Billund og Aarhus. Hvis du er lidt fleksibel med datoerne, så kan du ofte finde returbilletter til under 1.000 kroner pr. person (!) – det er meget billigt nu om dage. I højsæsonen og på udvalgte dage kan priserne være højere, men hvis du er fleksibel, så kan du komme ret billigt til Gdansk.

Og når du endelig ankommer i Gdansk, så er det også billigt:

De fleste gode hoteller i byen ligger mellem 500 og 1.000 kroner pr. nat. Det er muligt at finde endnu bedre tilbud, men det er også vigtigt, at hotellet er godt.

Foretrækker du en Airbnb ferielejlighed? Så er det ofte endnu billigere, og der er lejligheder ned til cirka 300 kroner pr. nat. Meget billigt, og sikkert ideelt til et længere ophold i Gdansk. Men til kortere ophold og deciderede ferier vil jeg anbefale et hotel, da der er mere service og ofte bedre beliggenhed. Jeg prøvede engang en Airbnb i Gdansk fordi jeg skulle være der i 7 dage, og det var fint, men jeg savnede lidt de services (især arrangering af tours) som hoteller ofte tilbyder.

Mad og drikke er generelt billigt. Hos mange restauranter kan du spise for 150-200 kroner og få et rigtigt godt måltid. Der er selvfølgelig nogle restauranter i centrum, der tager turistpriser, så sørg for at vælge spisesteder, som virker populære blandt de lokale. Der får man som regel det bedste mad og de bedste priser.

Samlet koster det altså langt mindre at besøge Gdansk, end det ville gøre at besøge enhver storby i Vesteuropa. Og det er med til at gøre byen tiltrækkende: Lave priser, men gode oplevelser!

Sådan kommer du rundt i området

Hvis du har booket et hotel i centrum af Gdansk – hvilket som sagt også er det bedste område at overnatte i Gdansk – så kan du gå rundt til det meste.

I selve byen er det intet problem at vandre rundt, for det gør også, at man får set lidt af hvert.

Det er sikkert at gå, endda også om natten, og selvom byen er stor, er den ikke så stor at man ikke kan gå rundt.

Men hvis du skal ud til nogle yderområder, eller hvis du fx vil besøge en af de populære nabobyer Gdynia og Sopot, som er kendte for deres strande, så bør du tage toget.

Der går nemlig regelmæssige tog ud til Gdynia og Sopot, og turen tager ikke særligt lang tid. Billetter kan både købes online og på selve stationen.

Hvis du skal rundt i selve Gdansk by, og ikke ønsker at gå, så er der mange bybusser. Taxi er også en mulighed, og du vil opleve, at transportpriserne – både for bus, tog og taxi – er væsentligt lavere end i Danmark.

Ved ankomst i lufthavnen er det også muligt at tage både bus og taxi ind til centrum. Bussen er billig, men taxi er bedre.

Konklusion

Det var hermed en guide til hvor man skal bo i Gdansk. Jeg kan personligt kun anbefale ét hotel – nemlig Qubus Hotel som ligger på en ø i centrum af byen og er meget behageligt. Men så længe du finder et hotel med gode anmeldelser i centrum af Gdansk, bør alting være godt. Det vigtige er netop at være i centrum, så du har seværdigheder, restauranter og transport inden for kort rækkevidde.

Hvis du ønsker flere muligheder, vil jeg anbefale at søge på Hotels.com – find deres oversigt over hoteller i Gdansk her!

Gdansk er nok den bedste by at besøge i Polen på grund af historien og alle de ting der er at opleve. Du ønskes en rigtig god rejse, og hvis du savner flere informationer om byen, så læs også artiklen om de bedste seværdigheder i Gdansk inden du rejser af sted!

Skriv en kommentar