Hvor skal man bo i Abu Dhabi som turist?

Hvor skal man bo i Abu Dhabi som turist?

Abu Dhabi er hovedstad i de Forenede Arabiske Emirater. Ligesom Dubai er det en luksusdestination med lækkert vejr og masser af moderne attraktioner. Hvis du for alvor skal nyde emiratet, er det dog vigtigt at finde et godt hotel i Abu Dhabi. I denne guide finder du forslag.

Vi kigger nemlig på, hvor man skal bo i Abu Dhabi som turist. Abu Dhabi kan fint besøges på samme tur, som du besøger Dubai, men fungerer også helt fint som en enkeltstående destination.

Abu Dhabi er en af verdens rigeste byer: Du finder fremragende muligheder inden for shopping, gastronomi, sport og underholdning. Der afholdes blandt andet et årligt Formel 1 løb, mens fodbold, cricket og kampsport også er særdeles populære i Abu Dhabi. Desuden finder du messer og særlige udstillinger hele året rundt.

Men lad os se nærmere på det, som det egentlig skal handle om – forslag til hvilke områder og hoteller du bør overveje, hvis du skal rejse til Abu Dhabi.

Corniche

Corniche Abu Dhabi

Corniche er den kyststrækning, der ligger på den nordvestlige side af Downtown. Det er formentligt byens smukkeste distrikt, da det er lige ved havet. Corniche har en lang strand, hvor du kan bade eller nyde solen. Samtidig er der promenade og marina.

Udover let adgang til vandet og de smukke omgivelser, så er du også tæt på shopping, restauranter og seværdigheder, hvis du vælger at overnatte tæt ved Corniche. Det er det ideelle område i Abu Dhabi for dig, der gerne vil på stranden, og som gerne vil have en afslappende og hyggelig tur til Abu Dhabi. Corniche-strækningen passer særligt godt til par og familier.

Bedste hotel i Corniche: The St. Regis Abu Dhabi

Et af de flotteste hoteller i Abu Dhabi er St. Regis. Med en fornem indretning og fantastisk service kan du få dig lidt af en luksusferie her. Der er meget stil over stedet, værelserne er suveræne, møblerne er lækre, og du har nem adgang til stranden.

St. Regis hotellet ligger helt i den sydlige del af Corniche, hvor der er lidt mere stille og behageligt end der er i den travle nordlige del af promenaden. Fra hotellet er der udsigt over vandet såvel som over Abu Dhabis centrum. Hotellet har en af de højeste vurderinger blandt alle Abu Dhabi hoteller, og personalet er ekstremt hjælpsomt. Der er i øvrigt 6 restauranter på hotellet samt mange ekstra faciliteter.

Det er ikke et billigt sted at overnatte, da St. Regis er et af de mest luksuriøse hoteller i hele emiratet. Dog er det alle pengene værd, hvis du ønsker en helt særlig oplevelse. Forvent som minimum 2.000 kroner pr. nat (og ofte mere). Der er prisvenlige alternativer i andre dele af Abu Dhabi, som vi kommer ind på senere i artiklen. St. Regis er dog det ideelle valg, hvis du ønsker den bedst mulige oplevelse nær kysten i Abu Dhabi.

Book overnatning hos St. Regis Abu Dhabi her!

Downtown Abu Dhabi

Find hotel i Abu Dhabi downtown

Det mest centrale område i byen. Downtown er det distrikt, der grænser direkte op til Corniche-promenaden og som er omringet af små øer. Hvis du går og overvejer, hvor du skal overnatte i Abu Dhabi, så er Downtown måske den mest åbenlyse mulighed.

I Downtown Abu Dhabi finder du kendte steder som World Trade Center Abu Dhabi, Qasr Al Hosn, Abu Dhabi Mall, Heritage Park, og naturligvis det intense forretningsliv, samt mange store bygninger.

Hvis du mest er til attraktioner, underholdning, shopping og spiseoplevelser, så er Downtown Abu Dhabi det ideelle sted at overnatte. Der er den fordel, at transportfaciliteterne er helt i top, så du kan nemt komme rundt til alle andre dele af byen. Samtidig er der rigeligt med gode hoteller at vælge imellem. Det er det område, som har flest erhvervsfaciliteter, så hvis du skal til Abu Dhabi i forbindelse med arbejde eller udstillinger, er det et rigtigt godt område at overnatte i.

Bedste hotel i Downtown Abu Dhabi: Jannah Burj Al-Sarab

Dette flotte hotel er femstjernet, men priserne er rimelige. Værelsespriserne starter omkring 700 kroner pr. nat, hvilket bestemt er til at arbejde med. Hotellet ligger lige i hjertet af Downtown, så du har hurtig adgang til alle de store centrale seværdigheder, og du kan få en sand storbyoplevelse.

Værelserne er relativt simple – de er ikke udsmykket lige så fint som hos andre hoteller i Abu Dhabi, men de er til gengæld meget rummelige, og der er sat fokus på møblernes komfort frem for stilen. Badeværelserne er også rummelige og du får selvfølgelig toiletartikler hver dag. Fællesområderne på hotellet har mere fokus på stilen end værelserne har, og her finder du flere restauranter, festlokaler, mødelokaler, motionscenter og hele to swimmingpools.

Hotellet ligger i øvrigt tæt på den nordlige del af Corniche, så du kan også komme på stranden på ganske få minutter. Men hotellet er mest for dig, der er til bylivet, og som vil være tæt på shopping og seværdigheder.

Reserver værelse hos Jannah Burj Al-Sarab her!

Yas Island

Hvor skal man overnatte til Formel 1 i Abu Dhabi?

Yas Island er lidt isoleret i den forstand, at området ligger lidt væk fra centrum og fra det pulserende Abu Dhabi. Det er en ø, som især er kendt for sine mange forlystelser.

Du finder blandt andet Ferrari World, Yas Waterworld, Warner Brothers World, Yas Marina Circuit (Formel 1 banen) og Yas Mall.

Det er altså det idelle sted for dig, der er til underholdning i verdensklasse. Hvis du skal til Abu Dhabi for at se Formel 1, så forsøg at overnatte på Yas Island eller så tæt på som muligt.

Hvis du rejser med hele familien er det også et fremragende sted. Netop fordi der er så mange attraktioner og forlystelsesparker. Børn er vilde med Warner Brothers World, Ferrari World og Yas Waterworld.

En anden fordel er, at Yas Island er den bydel i Abu Dhabi, som er tættest på lufthavnen. Det er derfor nemt at komme til og fra lufthavnen, hvilket sparer lidt tid og besvær på dine rejsedage.

Bedste hotel på Yas Island: Yas Island Rotana

Yas Island Rotana er et hyggeligt firestjernet hotel, som er familievenligt, og som byder på masser af faciliteter. Det ligger lige i nærheden af den store racerbane, så det er også oplagt, hvis du skal til Abu Dhabi for at se Formel 1.

Værelserne har en simpel, men flot indretning, og der er fint med plads. Vinduerne er store, så du har også en rigtig fornuftig udsigt udover omgivelserne. Fællesfaciliteterne er helt i top med en skøn udendørs pool, et rigtigt godt fitnesscenter, spa, og naturligvis et område med morgenbuffet.

Priserne afhænger af, hvilken værelsestype du ønsker at booke. Et klassisk værelse med en stor dobbeltseng koster typisk omkring 800 kroner pr. nat, mens suites koster lidt over det dobbelte. Priserne er ret balancerede det meste af året – undtagelsen er i november, hvor der er Formel 1 på Yas Island, så her stiger priserne ret meget, men ellers er priserne meget fornuftige.

Book værelse hos Yas Island Rotana her!

Al Maryah Island

Find overnatning i Abu Dhabi

Denne spændende ø ligger direkte øst for Downtown, og det er blevet til et hub for finans og teknologi. Derfor er Al Maryah også ret moderne, hvilket kan ses på bygningerne og omgivelserne.

Der er nem adgang til transport videre, der er luksuriøse restauranter, fine shoppingmuligheder, og da det er en lille ø centralt i byen, er du både omgivet af vandet og af byfaciliteterne. Det giver en rigtig spændende stemning. På grund af de flotte omgivelser er der også mange store luksushoteller, der har valgt denne beliggenhed. Hvis du leder efter et hotel med lækre faciliteter, så er Al Maryah et område med rigtigt fine muligheder.

Al Maryah passer godt til turister, som gerne vil bo et mere unikt sted frem for Downtown, men som stadig gerne vil have nem adgang til resten af centrum. Det er også et fint område for forretningsrejsende, som skal til Abu Dhabi i forbindelse med arbejde, da der netop er mange moderne virksomheder i dette område.

Bedst hotel på Al Maryah Island: Four Seasons Abu Dhabi

På Al Maryah øen finder vi et luksushotel uden lige. Der er nemlig tale om Four Seasons Abu Dhabi – et suverænt femstjernet hotel med eminente værelser, hvor der er panoramaudsigt udover omgivelserne.

Det er et af de mest populære hoteller i hele emiratet, og det har et rigtigt godt ry. Det vurderes gennemsnitligt med 9,3 ud af 10 af de tidligere gæster – en fremragende vurdering. Hos Four Seasons er der service i topklasse og mange faciliteter. De har en kæmpe udendørs pool, spa, wellness, sauna, massage, fitness, personlig træner, skønhedsbehandling, festlokaler, business center, børnepasning, og de kan arrangere transport hvis du skal rundt i byen. Vær dog opmærksom på, at det er et meget internationalt hotel, og at det derfor ikke har den arabiske stemning. Nogle ser det som et plus, andre som et minus.

Når det kommer til stykket er Four Seasons måske det mest luksuriøse hotel i Abu Dhabi, men vær opmærksom på at priserne også er høje. De starter omkring 2.500 kroner pr. nat for et superior-værelse med kingsize-seng. En helt særlig oplevelse er at bo på hotellets Presidential Suite, men her skal du også af med +30.000 kroner bare for en enkelt nat! Morgenmad skal tilkøbes hos hotellet, så husk det.

Book værelse hos Four Seasons her!

Bedste hotel i Abu Dhabi

Der er flere hoteller, der kan betegnes som værende de bedste steder at overnatte hos i Abu Dhabi. Det afhænger nemlig meget af dine præferencer.

Hvis du ønsker et centralt hotel i Abu Dhabi med rimelige priser, så book værelse hos Jannah Burj Al-Sarab, der har en glimrende beliggenhed.

Ønsker du luksus i flotte omgivelser og nær vandet, så vælg enten St. Regis Abu Dhabi ved Corniche, eller Four Seasons på Al Maryah Island. Begge er fremragende, og har de højeste vurderinger blandt alle hoteller i Abu Dhabi, men de er til gengæld også dyre.

Hvis du vil være nær racerbanen og nær alle de store forlystelsesparker, så er Yas Island Rotana nok det bedste valg, og her er priserne fornuftige. Det er også et familievenligt hotel.

Ellers kan du selv søge videre efter muligheder hos Booking.com hvor det er muligt at booke værelse direkte hos alle de store hoteller i Abu Dhabi.

Konklusion

Hvor skal man bo i Abu Dhabi? Det har du fået svar på nu. Der er flere gode områder, der kan overvejes – Corniche, Downtown, Yas Island og Al Maryah Island. Det er de primære områder, som vi anbefaler, men der er selvfølgelig også lidt andre muligheder. For førstegangsturister til Abu Dhabi vil vi dog anbefale et af disse områder, da der er klart flest turistattraktioner i disse.

Abu Dhabi er et lige så godt rejsemål som andre byer og emirater i Mellemøsten. Selvom Dubai får flere danske turister, så er Abu Dhabi også begyndt at vinde frem, og det giver god mening. Mange rejser dertil i forbindelse med Formel 1-løbet og andre særlige begivenheder. Men en ganske almindelig tur, hvor du nyder seværdighederne, vejret og det moderne byliv kan også anbefales.

Læs i øvrigt også vores artikler om, hvor man skal bo i Dubai og hvor man skal bo i Doha (Qatar). Disse steder har nemlig meget tilfælles, og hvis du har nok tid, kan du besøge alle disse byer på samme rejse.

Meget andet er der ikke at sige: Udover at du ønskes en rigtig god tur til Abu Dhabi!

Skriv en kommentar