5 hollandske byer du skal besøge

Hollandske byer og rejsemål

Der er rigtigt mange danskere der tager på storbyferie i Amsterdam, som er et af Europas bedste rejsemål. Men udover hovedstaden er Holland forholdsvis undervurderet. Her kommer lidt inspiration, hvis du planlægger en tur til Nederlandene og gerne vil besøge flere byer.

Amsterdam

En stor procentdel af danskerne har allerede besøgt Amsterdam. Og endnu flere har været forbi den store Amsterdam-Schiphol lufthavn, som der er direkte forbindelser til fra alle de store danske lufthavne, og som ofte bruges, når vi skal videre ud i Europa.

I Amsterdam er der et hav af spændende seværdigheder, som blandt andet inkluderer Rijksmuseem og Van Gogh museet. Byen er også kendt for sine kanaler, sin arkitektur, samt det højst aktive natteliv. Der er noget for enhver smag i Amsterdam, og byen har rigtigt mange gode hoteller, så du kan nemt finde et godt sted at overnatte i Amsterdam.

Den hollandske hovedstad er den mest oplagte destination i Nederlandene, og hvis du ønsker en lækker weekendtur eller bare en fed storbyoplevelse i en uges tid, så bør du overveje en tur dertil.

Rotterdam

Rotterdam er også særdeles interessant. Det er den næststørste by i Holland, og den ligger forholdsvis tæt på Amsterdam.

Det, som Rotterdam er kendt for, er naturligvis havnen. Rotterdam har den største og vigtigste havn i Europa. En gigantisk mængde cargo kommer ind via denne by, og derfor er det en forretningsby med masser af aktivitet.

Men det er også en kulturby i vækst, og der er utallige gode seværdigheder – samt mange fine spisesteder. Meget af Rotterdam blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men nogle historiske bydele består stadig, og resten er ultra moderne. Det er en af de få europæiske storbyer som har skyskrabere.

Hvis du overvejer en tur til Rotterdam, bør du læse denne artikel om hvor man skal bo i Rotterdam. Nogle rejsende vælger at besøge Rotterdam på en dagstur fra Amsterdam, og andre vælger en længere tur, så de kan fordybe sig i den hollandske kultur uden for den kendte hovedstad.

Haag

Haag er en af de vigtigste administrative byer i Holland. Den ligger meget tæt på Rotterdam og de lokale opfatter ofte de to byer som et fælles metroområde – hvilket det reelt også er.

I Haag finder vi den internationale domstol, Europol, og mange andre internationale organisationer. Mange kommer til Haag for at arbejde eller for at komme i praktik. Men byen kan også være interessant at besøge som turist. Der er over en halv million indbyggere, der er flot arkitektur, der er gode seværdigheder som eksempelvis Fredspaladset og Madurodam, og du kan nemt tilbringe flere dage i byen og have rigeligt med ting at lave.

Der er mange hoteller i Haag, der egner sig til forretningsrejsende, men byen har også en fin infrastruktur for turister.

Zandvoort

Zandvoort er Nederlandenes primære resort. Hollænderne er selv glade for at tage på ferie i Zandvoort, da der er masser af strand og luksusfaciliteter, men byen er også begyndt at blive mere populær blandt udenlandske besøgende.

Der bor ikke ret mange mennesker fast – kun omkring 17.000. Men der er altid mange turister, der besøger Zandvoort, da det er et nydeligt sted. Byen er bygget til at facilitere turisme, så du kan nemt komme og overnatte i en uge for at nyde en rolig ferie. Halvdelen af alle som bor i Zandvoort arbejder i turismeindustrien.

Det forventes desuden, at mange sportsinteresserede vil besøge Zandvoort i fremtiden, da racerbanen i nærheden af byen er kommet tilbage på Formel 1-kalenderen. Hvis du vil se et Formel 1-løb, der er tæt på Danmark, så er Zandvoort måske den bedste mulighed.

Utrecht

Utrecht har historisk været et religiøst centrum i Holland. Byen ligger blot en lille smule syd for Amsterdam og lidt øst for Rotterdam. Derfor er der nem adgang til Utrecht, som er fyldt med klassiske seværdigheder.

Blandt de seværdigheder vi finder i Utrecht er der Centralmuseet, Haar-slottet, togmuseet, og ikke mindst den flotte domkirke der er dedikeret til Sankt Morten.

Hvis du ønsker en roligere og mere kulturel oplevelse i Holland, så bør du absolut besøge Utrecht. Det er en af de bedste destinationer i landet, og samtidig en forholdsvis undervurderet destination som mange udenlandske rejsende misser.

Nederlandene er ikke et stort land, men det er et land med masser af kultur. Især de to hollandske regioner er tætbefolkede og proppet med gode rejsemål, så dem kan du passende tage et kig på. Det er MEGET nemt at rejse mellem byerne i Holland, når først du er ankommet. Vi ønsker dig en rigtig god tur!

Skriv en kommentar