Fodboldferie i London: Hvilke stadions skal besøges?

Fodboldferie i London
“Arsenal Emirates Stadium August 3 2013 029 Color Accent Red” – (CC BY-SA 2.0) by David Holt

London er et af de mest populære rejsemål i hele verden, og ikke mindst for fodboldfans. Byen emmer af historie og klasse, og er fyldt med spændende seværdigheder og selvfølgelig masser af fodbold.

London er for mange fodboldbyen over dem alle, og med 13 professionelle fodboldklubber, er det heller ikke så mærkeligt, at fodbold fylder meget hos de lokale. Hvis er stor fodboldfan, og planlægger at tage til London, bør du derfor overveje at besøge en eller flere af fodboldklubberne og opleve de storslåede stadions og den fantastiske engelske stemning der hersker. Glæd dig derfor til at opleve de følgende stadions på din tur til London.

Wembley Stadium

Wembley er hjemmebanen for det engelske landshold, og er desuden Europas andenstørste stadion med 90.000 tilskuerpladser.

Stadionet er et af de mest ikoniske i hele verden, og er også blevet brugt i mange finaler årene igennem. Blandt andet ved VM i 1966, hvor England endte med at vinde verdensmesterskabet. Hvis der ikke spilles nogen kampe, mens du er i byen, kan du i stedet tage på en stadion tour, hvilket også kan anbefales. Her bliver du taget med rundt på stadionet, hvor du blandt andet kommer ned i omklædningsrummene, ligesom du får lov at se Englands VM-trofæ, der også er udstillet på stadion.

Det er heller ikke kun fodbold, du kan se på Wembley Stadium. Det benyttes også til store koncerter og meget andet. I oktober spilles der amerikansk fodbold på Wembley, da et par NFL-hold årligt kommer forbi. En tur hertil kan klart anbefales, for Wembley Stadium er legendarisk!

Emirates Stadium

Arsenal er kendt for at være en af de mest succesfulde klubber i engelsk fodbold, og har blandt andet rekorden for flest FA Cup-titler (13). Klubben vandt Premier League senest i 2003-2004 sæsonen, hvor holdet blev kendt som ”The Invincibles”, da de som det eneste hold nogensinde gik igennem hele sæsonen uden at tabe en eneste Premier League kamp.

Klubben har hjemmebane på Emirates Stadium, hvor der er plads til 60.000 tilskuere, og er et sted man som fodboldfan skal besøge. Det kan dog være besværligt at købe billetter til en kamp, da der ofte er udsolgt, og fordi billetpriserne er nogen af de højeste i verden. Til gengæld får du også en oplevelse for livet.

Hvis du formår at få anskaffet dig en billet, kan du med fordel også placere et spil på kampen, for at gøre oplevelsen endnu mere interessant. Du kan for eksempel lave et bet med Betfair og få adgang til live-spil, hvor du kan spille på kampen, mens den bliver spillet, eller placere et spil på kampen før den starter. Arsenal er garanti for underholdning, da klubben har haft en god offensiv tilgang over de sidste mange år. Der sker meget på Emirates Stadium, og derfor er det en populær destination for alle, der tager på fodboldferie i London. Men igen: Køb gerne billetter i god tid!

Emirates Stadium London
Pre Kick off” – (CC BY 2.0) by Ronnie Macdonald

Stamford Bridge

Stamford Bridge er Chelseas hjemmebane, hvor klublegenden Frank Lampard nu er ved roret, i et spændende projekt, hvor mange af klubbens akademispillere har fået chancen for at bevise sit værd grundet klubbens transferembargo. Chelsea har ikke mulighed for at hente nye spillere til i 2019/20-sæsonen, så klubben er inde i en underdog-rolle, hvor forventningerne er mindre end ellers, men hvor der stadig er en reel chance for at overraske positivt.

Det er et meget offensivt spillende hold, og Chelsea er derfor underholdende at følge. Netop underholdning får man i stor stil på Stamford Bridge, hvor hjemmepublikum altid er garant for god stemning. Fansene er nogen af de mest højlydte i London, og har altid en sjov og kreativ sang klar til modstanderholdet. I form af flere Premier League-titler er der skabt masser af fodboldhistorie på Stamford Bridge. Derfor forbliver det et af de bedste stadions at besøge på en fodboldrejse til London.

Tottenham Hotspur Stadium

Tottenham Hotspur Stadium blev indviet i foråret 2019, og er derfor det nyeste stadion i London. Stadionet er et af de mest moderne i hele verden og huserer 62.000 tilskuere. Man finder altid en god stemning på stadionet, hvor specielt den ene ende bag målet er interessant. Her er det nemlig bygget som man kender det fra den gule mur på Dortmunds stadion. Et sted som potentielt kan blive en af engelsk fodbolds eneste heksekedler.

Så selvom alt tyder på, at danske Christian Eriksen er på vej væk fra klubben, er det stadig værd at tage ind at se Tottenham – eller “The Spurs”, som de også er kendte som. Med en forholdsvis central beliggenhed er det nemt at komme fra og til stadionet. Over de seneste par år har Tottenham løftet sig voldsomt i niveau – de spiller nu med helt fremme i både toppen af Premier League og Champions League. Du kan dermed fange kampe i verdensklasse på Tottenham Hotspur Stadium i London.

Skriv en kommentar