
Tenerife er den største af De Kanariske Øer. Den tilhører Spanien, men ligger faktisk et stykke væk fra fastlandet og derfor tættere på Afrika. Det giver en kombination af spansk kultur og et dejligt varmt klima. Således er Tenerife en ufatteligt populær rejsedestination – især når det bliver koldt hjemme i Danmark.
Men hvor skal man bo på Tenerife som turist? Det er et spørgsmål som mange stiller, da der er forskellige byer og ferieresorter på øen. Det afhænger i høj grad af, hvad du selv er interesseret i at opleve.
Derfor vil vi gennemgå de bedste steder på Tenerife herunder. Vi beskriver de mest interessante byer og strande på øen, så du kan finde det sted, der passer dig bedst. Vi vil også anbefale et hotel i hver by på Tenerife – og du har mulighed for at gå direkte til booking, hvis det lyder som noget for dig.
Lad os se på mulighederne!




