Hvor skal man bo i Strasbourg? Bedste områder og hoteller i Strasbourg

Hvor skal man bo i Strasbourg

Strasbourg ligger i Frankrig, lige op til den tyske grænse. Både fransk og tysk kultur har sat sit præg på byen i løbet af årene. På grund af den centrale rolle for politikken i EU er Strasbourg et særdeles interessant rejsemål.

Hvis du overvejer en tur til byen, skal du finde et godt sted at overnatte. Strasbourg har flere spændende områder, som hver især er kendt for noget unikt. Du har altså mange muligheder at vælge imellem.

Så hvor skal man bo i Strasbourg som turist? Vi gennemgår de allerbedste områder, og du får desuden en god hotelanbefaling i hvert område!

Bedste bydele i Strasbourg

De fleste rejsende ønsker at overnatte et centralt og sikkert sted, hvor de bedste attraktioner er lige i nærheden. Det gør selvfølgelig heller ikke noget, hvis mange gode spisesteder og shoppingmuligheder også er i nærheden. Vi går ud fra, at det også er dette, som du er interesseret i, når du rejser. I så fald vil nedenstående bydele i Strasbourg alle passe rigtigt godt.

Det bedste område er nok La Petite France, da det giver den mest autentiske og kulturelle oplevelse. det er et distrikt med klassiske alsaciske huse. Det var engang her, at fiskerne og møllerne arbejdede. Derfor var det traditionelt et område, hvor folk nemt kunne finde arbejde og handle. Det er siden blevet til et af de mest ikoniske områder i byen. Arkitekturen er smuk, mange veje er brostensbelagte, og du finder blomster overalt i denne bydel. Det er et område, hvor tingene går lidt langsomt, men det er også det, der gør det hyggeligt og charmerende. La Petite France (det lille Frankrig) ligger centralt i Strasbourg, så du kan også nemt komme videre til andre bydele. For en autentisk oplevelse er det her, du skal overnatte.

Hvis det primært er shopping og gastronomiske oplevelser, du er ude efter, bør du overnatte nær Place Kleber, som også er kendt som Kleber/katedral bydelen. Det er Strasbourgs kommercielle område. Her finder du både high-end modebutikker, men også små souvenirshops. Place Kleber er en kæmpe plads, hvor der altid sker noget – særligt under årets højtider, fx under Julen. Udover at have mange gode shoppingmuligheder og restauranter i nærområdet, er der også mange attraktioner. Den største er nok Strasbourgs kæmpemæssige katedral. Ønsker du en blanding af underholdning og seværdigheder, så skal du bo i Strasbourgs Kleber-bydel.

Er du kun i byen en enkelt dag, eller vil du bare gerne have gode transportmuligheder? Så overvej at bo nær Gabe Centrale, byens primære togstation. Herfra kan du nemt komme videre, hvis du skal til en anden by. Du kan også komme videre rundt i Strasbourg, enten med byens moderne sporvogne eller med taxi. Du kan hurtigt finde dit hotel, hvis du er i dette område, da det netop er togstationnsområdet. Der er enkelte gode seværdigheder i området, samt finne markeder og restauranter. Det er tæt nok på andre bydele af Strasbourg til at du godt kan gå rundt.

Forretningsrejsende, politikere, journalister og praktikanter bør overveje at bo i EU-distriktet. Strasbourg er hjemsted for det europæiske parlament, hvor EU-politikerne er til stede, når tingene ikke foregår i Bruxelles. Det betyder, at der er rigtigt mange hoteller i EU-distriktet af Strasbourg. Faktisk rigtigt gode hoteller. De benyttes ofte af forretningsrejsende, som gerne vil have gode faciliteter, flotte værelser, hurtig internet, og mulighed for at få god service. EU-distriktet ligger i den nordøstlige del af Strasbourgs centrum. Det tager 45 minutter at gå dertil fra centrum, hvilket er lidt for langt for de fleste, så hvis business eller EU er rejsens formål, bør du overnatte i dette distrikt. Den populære park, Orangerie, ligger lige i nærheden og er super skøn.

Hoteller i Strasbourg

Nu hvor du kender byens bedste områder, er det næste spørgsmål åbenlyst. Hvad er det bedste hotel i Strasbourg?

Sofitel Strasbourg Grande Ile er et af de allerbedste i hele byen. Det ligger i La Petite France, den gamle og traditionelle bydel. Hvis du ønsker et fint og autentisk ophold, er det her du skal bo.

Hotel Maison Rouge er glimrende, hvis du vil være i Strasbourgs kommercielle centrum, nær Place klæber. Her vil du være tæt på alle de historiske attraktioner, samt de moderne shopping- og underholdningsmuligheder. Et glimrende sted, og hotellet er fantastisk. Maison Rouge har en af de bedste morgenmadsbuffeter i Strasbourg, og det er et virkeligt stort hotel, hvor der næsten altid er ledige værelser!

Hotel Suisse ligger også centralt og er et billigt alternativ til de to ovenstående hoteller (koster kun omkring 70 euro pr. nat hvilket er billigt for Strasbourg).

Hotel Graffalgar er det bedste hotel ved Gare Centrale distriktet. Det er et meget artistisk hotel, som bejler til rejsende, der gerne vil have en sjov oplevelse i byen, mens det stadig skal være praktisk. På få minutter kan du komme videre rundt til andre bydele.

Hotel de l’Orangerie er perfekt, hvis du vil være tæt på EU-faciliteterne. Det er kun 700 meter væk frat EU-parlamentet. Det er populært blandt forretningsrejsende og mindre populært blandt turister. Priserne er ekstremt gode i forhold til kvaliteten. Du kan altså få et rigtigt godt ophold her, uden at skulle betale for meget.

Hvis vi kun kunne anbefale ét hotel i Strasbourg? Så ville det nok være førstnævnte hotel, Sofitel Strasbourg Grande Ile.

Sådan kommer du rundt i byen

Uanset hvor du vælger at bo i Strasbourg, så skal du nok lidt rundt i byen alligevel.

I de helt centrale områder (La Petite France, Kleber bydelene, Gare Centrale distriktet) kan du nemt gå rundt mellem dem. Det er intet problem, for her er Strasbourg meget kompakt.

EU-faciliteterne ligger dog lidt væk fra centrum. Hvis du vil ud til EU-distriktet, eller hvis du vil ud til de restauranter der ligger i Strasbourgs yderområder, så kan du enten tage taxi som er dyrt men praktisk, eller sporvogn hvor der er flere linjer som kører det meste af dagen. Der er selvfølgelig også busser i Strasbourg, men taxi og sporvogn er mere praktisk.

Det kan du lave i Strasbourg

Der er rigtigt mange ting du kan lave i Strasbourg. Det er en historisk by med fine attraktioner. Derudover er der moderne underholdningsmuligheder. Læs vores artikel om seværdigheder i Strasbourg for at få inspiration til aktiviteter i byen!

Konklusion

Hvor skal man bo i Strasbourg? Det har du forhåbentligt fået svar på efter at have læst denne artikel. Vi håber, at du har fundet det helt rette hotel. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har anbefalinger til andre læsere som er på vej til Strasbourg!

Skriv en kommentar