Kristiansand ligger kun lidt over 2 timer væk fra Danmark til søs. Der går 3 direkte færgeruter mellem Hirtshals og Kristiansand om dagen. Derfor er der mange danskere, der besøger Kristiansand – ofte er byen en indgang til Norge, da man nemt kan køre videre mod enten Oslo, Stavanger eller Bergen.
Men hvor skal man bo i Kristiansand som turist? Det vil vi forsøge at svare på her. Du får et overblik over nogle af de bedste hoteller i Kristiansand!
Indhold i artiklen
Bedste hoteller i Kristiansand
Hvis du ikke helt ved, hvilket hotel i byen du skal vælge, kan du følge en af nedenstående anbefalinger. Vi har både kigget på det mest populære hotel i byen, det største og mest centrale, det mest autentiske, samt en billig mulighed.
Thon Hotel Parken
Det mest populære hotel i Kristiansand er Thon Hotel Parken. Det er i hvert fald det hotel, som modtager flest bookings, så derfor handler det om at reservere værelse i god tid, hvis du vil overnatte her!
Thon Hotel ligger utroligt centralt, lige midt i bydelen Kvadraturen. Wergelandsparken ligger lige opad, og Domkirken er også inden for få minutters gang. Det samme er de gode shoppingmuligheder i centrum.
Det er et flot hotel med moderne rummelige værelser. Der er flot møblering (danske møbler faktisk), tv, internet, og du kan vælge mellem et bredt udvalg af værelser, alt efter hvor meget plads du har brug for. Samtidig er der rigtig god service, og personalet er en væsentlig grund til, at de samme gæster ofte kommer tilbage igen. Tingene fungerer nemlig hos Thon Hotel Parken.
Hvem bør overnatte her? Alle som gerne vil være centralt i byen, nyde Kristiansands kulturelle seværdigheder, og have et hyggeligt ophold uden problemer.
Reserver værelse hos Thon Hotel Parken her!
Radisson Blu Caledonien
Hvis du ønsker et mere forslag til et centralt hotel i Kristiansand, så fungerer Radisson Blu Caledonien i den grad også. Det ligger også i Kvadraturen (som er byens centrum), men lidt længere sydpå end Thon-hotellet.
Radisson Blu ligger nemlig nær vandet. Det er det største hotel i byen, og der er mange værelser. Både standardværelser, men også suites og business class værelser. Hotellet er især populært blandt forretningsrejsende, der kommer til Kristiansand. Det er i øvrigt tæt på havnen, så det tager ingen tid at komme frem efter ankomst. Selvom mange forretningsrejsende godt kan lide dette hotel, især på grund af de mange faciliteter, er det også et rigtigt fint hotel for turister. Takket være de store værelser som Radisson Blu har, er der også mange familier, som vælger dette hotel i Kristiansand. Det er et firestjernet hotel som er lidt dyrt, men pengene værd hvis du vil have kombinationen af rummelige værelser, god udsigt og mange faciliteter.
Er Radisson Blu det rette valg for dig?
Så foretag din booking lige her!
Clarion Hotel Ernst
Autentisk overnatning er noget som mange leder efter nu om dage. Og det giver også god mening – når vi rejser handler det jo om at få gode og autentiske oplevelser.
Det er præcis, hvad du får, når du overnatter hos designhotellet Clarion Hotel Ernst. Det ligger også i centrum, præcis som de to tidligere anbefalede hoteller. Dette ligger dog i en elegant og historisk bygning – hotellet stammer helt tilbage fra 1858. Stilen bærer også præg deraf, når du ser hotellet udefra. Samme med lobbyen som er ret klassisk. Værelserne er dog moderniserede, så her kommer du ikke til at mangle noget. Det er et yderst stilfuldt hotel, hvor der er styr på tingene, og hvor der i øvrigt er rigtig god mad.
Clarion Hotel Ernest har fire stjerner og er derfor et af de bedst vurderede hoteller i Kristiansand. Hvis du er til shopping, så er det absolut perfekt: Norges bedste strøg, den kilometerlange Markens Gate er kun 100 meter væk! Her er der rigeligt med forretninger, caféer og restauranter. Alle de gode seværdigheder i centrum er også inden for gåafstand.
For en kvalitetsoplevelse i Kristiansand er det her, du bør overnatte. Husk dog at booke tidligt, da mange rejsende gerne vil overnatte hos Clarion.
Book dit værelse hos Clarion Hotel Ernst her!
Comfort Hotel Kristiansand
Leder du efter billig overnatning i Kristiansand? Det tætteste du kommer, udover camping i Randesund, er at overnatte hos Comfort Hotel Kristiansand.
Det er et forholdsvis simpelt hotel med tre stjerner, som tilbyder rigtig fin værdi for pengene. Det er en del billigere end de andre muligheder i centrum – især når norske priser tages i betragtning. Uden for sæsonen kan du overnatte til 600 kroner per nat. Dette kan stige en del om sommeren, hvor mange jo tager til Kristiansand, men selv når priserne stiger er de ofte lidt under konkurrenterne i centrum.
Der er mange praktiske fordele ved dette hotel. Det ligger centralt i byen, der er internet, man kan leje cykler, der serveres morgenmad allerede fra kl. 5 hvilket er godt hvis du skal med færgen videre, man må medbringe kæledyr, der er motionscenter, mulighed for tøjvask, og meget mere. Overordnet får du altså rigtigt meget for pengene ved at overnatte her. Værelserne er simple, og det er ingen luksusoplevelse, men hvis det skal være praktisk og nemt, så kan du få et rigtigt godt ophold her.
Book overnatning hos Comfort Hotel Kristiansand her!
Bedste områder i Kristiansand
Kristiansand er en forholdsvis lille by med lige omkring 100.000 indbyggere. Men derfor er den stadig inddelt i flere forskellige bydele, som hver især kan være interessante at opleve, når du kommer forbi. Måske har du endda lyst til at overnatte i et særligt område i Kristiansand.
Kvadraturen
Kvadraturen er navnet på centrum af Kristiansand. Det er den byplan, som Christian IV i sin tid lavede, og det er nok også her, at der er mest at lave og se.
Arkitekturen i centrum er flot – bydelen er designet i firkantede blokke, hvilket også er grunden til, at den kaldes for Kvadraturen. Det er hyggeligt at gå en tur rundt i centrum, da det nok er den flotteste bydel fra et kulturelt synspunkt. Med attraktioner som Wergelandsparken og Kristiansand Domkirke er der også et par ting at se. Glem heller ikke Markens Gate – den super populære shoppinggade, som faktisk er Norges mest populære gade. Den strækker sig en kilometer og har masser af restauranter og butikker.
Både havn og station ligger også i bydelen Kvadraturen, så når du skal til eller fra Kristiansand, er det en bydel, du slet ikke kan undgå at komme forbi. Derfor er det også oplagt at finde overnatning i denne del af byen.
Lund
Lund er en anden populær bydel. Den ligger direkte øst for centrum og er den næstmest befolkede bydel i Kristiansand. Der er tre broforbindelser mellem Lund og Kvadraturen, så det er nemt at komme frem og tilbage.
Selvom Lund er et område, der ikke er nær så turistet som centrum, er der stadig ting at se. Universitetet ligger i bydelen. Det samme gør fodboldstadionet der tilhører IK Start, samt 3 flotte kirker og 2 vigtige museer.
På grund af de mange uddannelsesmuligheder i Lund bor der rigtigt mange unge mennesker i denne bydel af Kristiansand. Det giver et friskt pust, og det er generelt et godt sted at være.
Randesund
Randesund ligger på den anden side af vandet. Det var tidligere en selvstændig kommune, men nu en del af Kristiansand. Randesund er populær blandt turister, da der er vidunderlige camping muligheder. Der er rigeligt med natur i området, og der er også strande så man kan bade. Mange vælger at sejle rundt i både ved skærgården, og man kan faktisk også sejle ind til centrum af Kristiansand, som kun er lidt over 5 kilometer væk.
Vågsbygd
Den mest befolkede bydel i Kristiansand. Vågsbygd ligger nogle kilometer syd for centrum. Det er en bydel med meget industri, mange virksomheder, men også mange skoler i shoppingmuligheder. Hvis du skal på en praktisk rejse til Kristiansand, for eksempel for at arbejde eller for at møde lokale, så er det en ganske fin bydel at opholde dig i. Vågsbygd er dog ikke nær så oplagt for turister som de øvrige tre bydele, vi har nævnt.
Konklusion
Det var hermed en guide til, hvor du bør bo i Kristiansand. Forhåbentligt har du nu et godt overblik over områderne i byen, og du har mulighed for at vælge et af de bedste hoteller i Kristiansand ved at følge anbefalingerne højere oppe. Du ønskes en rigtig god tur – Kristiansand er en rigtig flot by, som har et roligere tempo end Oslo, men hvor der stadig er rigeligt med muligheder for at få nogle oplevelser!