Den spanske havneby Malaga er hjertet i det område, der kaldes for Costa del Sol. Der er direkte fly fra de danske lufthavne til Malaga, så derfor har byen længe været en populær destination blandt danske rejsende som ønsker sol, strand og kultur.
Men hvor skal man bo i Malaga som turist? Der er rigtigt mange muligheder, da det er en forholdsvis stor by med flere nabolag, og da der samtidig er mange hoteller i Malaga.
I denne artikel vil vi forsøge at guide dig igennem det, så du nemt kan finde det ideelle sted at overnatte i Malaga ud fra dine egne ønsker.